
Jordbær

Hindbær

Peberfrugt

Chilipeber

Skovbær

Kirsebær

Solbær
100%
Cabernet FrancBeskrivelse
Léo Charruau råder over en række fine parceller i den nordøstlige del af Saumur-Champigny, der bidrager med druer til hans Champs Chardons. Parcellerne er som med alt fra denne adresse dyrket økologisk, vinene er tilmed økologisk certificeret, ligesom der bliver praktiseret en del trin fra den biodynamiske verden. Efter gæring ved det naturlige gær er vinen lagret i en blanding af amfora og gamle egetræsfade i 10 måneder. Vinen er hverken klaret eller filtreret og brugen af SO2 er på et minimum ved under 30 mg. Når duften udfolder sig fra glasset, er man ikke I tvivl om at dette er Cabernet Franc fra det centrale Loire, duften er pakket med nuancer af grønne urter, peber, kirsebær, salvie og te. På tungen er vinen letløbende og elegant med helt finkornede tanniner. Smagen er pakket med karakteristiske urteprægede Cabernet Franc frugtnoter.
Dette er virkelig en vin, der viser hvorfor Saumur-Champigny har et velfortjent ry for at producere noget af det mest elegante Cabernet Franc I verden. Léo Charruau er en af de nye stjerner. Desværre er mængderne fra denne adresse stadig meget små, men de vil vokse i fremtiden, når Léo overtager mere af familiens jord i Saumur.
Fremragende match til klassiske bistro-retter som tatar, confiteret and eller steak frites. Vinen kan gemmes op til 10 år fra høståret og vi anbefaler servering ved 12-14 grader i Bordeauxglas.
