Maison Louis Jadot Volnay 1.Cru - Santenots 2017
Imponerende Premier Cru fra hjertet af Côtes de Beaune. Jadots Les Santenot byder på et væld af bærnuancer, flot struktur og en lang vedvarende eftersmag.
Læs mereImponerende Premier Cru fra hjertet af Côtes de Beaune. Jadots Les Santenot byder på et væld af bærnuancer, flot struktur og en lang vedvarende eftersmag.
Læs mere
Før 799 kr.

Kirsebær

Hindbær

Svampe

Nellike

Vanilje

Tranebær

The
Beskrivelse
Volnay Premier Cru
Volnay ligger omtrent midt i Côte de Beaune og grænser op til Pommard mod nordøst, Monthélie mod vest og Meursault mod syd. Der skabes kun rødvine her og der findes 26 Premier Cru marker.
Premier Cru marken Les Santenots ligger faktisk inden for Meursaults grænser. Men da Meursault er mere kendt for sine hvidvine, og da vinene fra Les Santenots minder mere om rød Volnay, er der blevet enighed om at klassificere marken som Volnay.
Klassisk Jadot Vinificering
Louis Jadots parceller er placeret på en kalk- og stenholdig jordbund på en let skråning. Jordbunden her skaber nogle yderst elegante og mineralske vine. Efter høsten gærer druerne i store gæringskar af træ i 3 til 4 uger inden vinen lagrer i 18 måneder på barrique.
Fornem balance
Vinen præges af de fineste noter af brombær, balsamico og mørke kirsebær. Smagen byder på en kølig kerne af rød frugt understøttet af finkornede tanniner. Det er en vin der både er fyldig og rig, men besidder også en spændstig og strukturgivende syre.
Exceptionel madpartner
Inden for gastronomien findes der et væld af oplagte muligheder. Vinen matcher eminent med vildtretter med kronhjort, vagtel eller vildsvin, gerne serveret med trøffel og svampe. Vinen kan også klare en klassisk beouf bourguignon eller cassoulet, men kan også fungere glimrende med ovnstegt laks med urter. Decanter gerne vinen en time før servering ved 14 grader.