Beskrivelse
En vin, der de sidste 15 år har opnået kultstatus i vinverdenen, med nærmest konstant 98-100 point hos The Wine Advocate, så er den ikke længere nogen hemmelighed. Vi er meget langt fra klassisk tung og fadpræget stor spansk vin, Les Manyes nydes af de samme, som holder af f.eks. Château Rayas og de bedste vine fra Bourgogne eller Piemonte.
”2016 Les Manyes…. The nose could be a mixture of a great vintage of Château Rayas and a traditional Nebbiolo from Piemonte.” - Luis Gutiérrez, The Wine Advocate
Marken (dyrket biodynamisk) er beliggende på toppen ved landsbyen Scala Dei i 800 meters højde, lige på grænsen til Montsant. En særlig, lokal klon af Grenache – Garnacha Peluda – vokser her og giver lavere sukkerniveau end den mere normale klon. Dermed opnår vi lidt lavere alkoholniveau, selv i dette varme klima.
Efter høst gærer vinen naturligt med ’whole cluster’ i cementtanke, hvor vinen også lagrer i 15-16 måneder, før den hældes på flaske. Den frigives, når den er ca. 24 måneder gammel.
Det her er Grenache på den helt store klinge. Efter lidt tid i glasset begynder den unge vin at åbne op med nuancer af bl.a. hindbær, jordbær, violer, sød lakrids, cocktailbær og garrique. På tungen er vinen ekstremt intens og kompleks allerede i sin ungdom, men også let og elegant, som når Grenache sender ens tanker mod Bourgogne. En vin, der efterlader et enormt indtryk på alle fronter.
Disse sjældne kultvine bliver ofte serveret til smagninger i selskab med andre af verdens mest eftertragtede vine, men den fortjener faktisk at blive serveret sammen med stegt eller grillet kød, måske med grillede grøntsager og en sauce med masser af urter. Den kan klare det mest og vil gerne have noget modspil på tallerkenen.
Nyder man Les Manyes i sin ungdom, anbefaler vi at give den en lille time i en karaffel inden servering ved 13-14 grader. Kan gemmes op til 25 år fra høståret.
“I think the 2018 Les Manyes is more in line with the 2016 than the 2017 is, more elegant, precise, fresh and subtle. This is very young and undeveloped, very primary, a bit shy, and it takes time to take off in the glass to reveal notes of violets and strawberry leaf, elegant and nuanced. The palate is very balanced and elegant—it's a very pretty wine. This is very young and needs air and time in the glass if you open a bottle any time soon. My guess is that this is gong to develop very slowly in bottle, developing complexity and nuance with time. It's a superb vintage for Les Manyes. 99/100” - Luis Gutiérrez, The Wine Advocate