Terroir Sense Fronteres Coreografia 2021
Magisk og meget sjælden vin fra det anerkendte vinhus Terroir Sense Fronteres. En vin der bevæger sig på grænsen mellem rosé og rødvin.
Læs mere

Læder

Hindbær

Blomme

Jordbær

Tørrede urter

Pære

Citronskal

Hvid peber

Urter
Beskrivelse
Coreografia er head winemaker Tatjana Pecerics eget projekt, hvor ejeren Dominik Huber ikke får lov at blande sig. Druerne kommer fra højtbeliggende marker, i det her tilfælde fra en gammel mark ved navn Poboleda ved den lille by La Morera. Her vokser en blanding af rød og hvid Grenache i en jordbund ekstremt domineret af den lokale skiffertype – Llicorella.
Den endelige blend består af cirka 85 % rød Grenache og resten hvid Grenache. Begge druesorter er gæret og vinificeret sammen med hele drueklaser, hvor Tatjana sikrer en yderst forsigtig maceratio. Vinen er udelukkende lagret i en blanding af cementkar og små Inox-tanke.
Helt lys og transparent rød står vinen i glasset. Op fra glasset vælter det med nuancer af de fineste små jordbær, hindbær, granatæble, rosmarin, appelsinskal, te og vilde blomster. I smagen er vinen silkeblød og på trods af den lyse farve, er den pakket med en flot intensitet med vægt på fine røde frugter. Vinen har ingen mærkbare tanniner, alligevel er vinen ikke uden struktur, den er blot drevet af en fantastisk frugtsyre, der gør at man får lyst til en tår mere. Sjælden og fuldstændig unik vin fra en fantastisk vinmager. En sjælden lys rødvin som godt kan gemmes, men skal den helt uimodståelige unge og elegante frugt opleves, så anbefaler vi at nyde vinen indenfor fem år fra høståret.
