Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom
Hvorfor gemme vin?

Hvorfor gemme vin?


Tro det eller ej. Mere end 90% af al den vin, der sælges på verdensplan, bliver konsumeret inden for 24 timer fra købstidspunktet. Det holder langt de fleste af verdens vinproducenter sig naturligvis for øje og fremstiller derfor vine, som kan nydes her og nu. Gemmes en sådan vin vil den således miste både saft og kraft inden for en overskuelig fremtid. Mange vine bliver derfor ikke bedre med alderen – snarere tværtimod.

Nu er der heldigvis altid en undtagelse, der bekræfter reglen, og der findes en lang række vine, som faktisk bliver bedre med alderen. Vine, som over tid udvikler en sjælden nuancerigdom og kompleksitet – selvsagt under forudsætning af korrekte opbevarings- og lagringsforhold. Udviklingen og livscyklussen for vine er ikke ulig vi menneskers; fødsel, barndom, ungdom, voksenliv, alderdom og død. I vinmæssig henseende sondrer man derfor mellem primære-, sekundære- og tertiære aromaer.  

Hvilke vine kan gemmes?

Det kan næppe overraske, at der er en næsten uoverskuelig og alenlang række faktorer, som er bestemmende for, om en vin egner sig til at blive gemt eller ej. Alt fra vinbondens intention og valg af druesorter, det geografiske dyrkningssted, høståret og klimaet, vinens syre og tanniner – ikke at forglemme vinens pris, der, hvis den skal kunne gemmes, typisk kræver at man stikker hånden dybere ned i bukselommen end normalt.

Følg udviklingen af vinen

Hvornår smager en gemmevin så bedst, tænker du måske? Det findes der heldigvis ikke noget universelt svar på. Det er helt op til dine personlige præferencer og lyster, og det er netop dét, der gør det så spændende at gemme og følge vins udvikling. Typisk køber man måske 3-6 flasker af den samme vin, og følger så udviklingen over en årrække frem til sidste flaske. Det er oftest den, der smager allerbedst.

Hvad er forskellen på en ung og en modnet vin?

Hvor en vin på et ungdommeligt stadie ofte vil være pågående, stringent og enstrenget – ikke ulig en teenager – vil en lagret vin kunne tilbyde mange komplekse lag i både duft og smag.

Når vi smager en hvilken som helst yngre vin, vil tankerne basalt set ledes mod fx frugter og blomster, understøttet af en syrestruktur, der så at sige udgør vinens skelet.

En modnet vin vil, når den udfolder sig smukkest, være præget af tertiære aromaer, som netop kommer fra flaskelagringen. En vin i denne ende af livscyklussen vil byde på en langt større rigdom i både duft og smag. For eksempel vil en hvidvin fremstillet på Riesling-druen give påmindelser om petroleum, som mange elskere af tysk vin værdsætter over alt. På Chardonnay-druen vil tankerne måske blive ledt mod nødder, bivoks og honning. Rødvine derimod kan være prægede af tørrede frugter og bær, skovbund, tobak og chokolade. Disse oplevelser kan man yderst sjældent tage ned fra vinhandlerens hylder.   

Sådan opbevares gemmevin 

Når man lagrer vine, er det som tommelfingerregel godt, hvis de ligger ned ved en konstant temperatur omkring 12-14 grader. Det er de færreste, der har optimale forhold til dette, men hvis vinen følger årstidens temperaturudsving, vil vinen risikere at tage skade.

Vine kan over tid vækste i pris, ganske som med værdipapirer. Af samme grund spekuleres der overalt på kloden i opkøb af sjældne og kostbare vine, som indkøbes med håb om fortjeneste. Vine har imidlertid den iboende fordel, at hvis den nu ikke skulle blive mere værd over tid, så kan man altid nyde den selv.