Økologisk vin, biodynamisk vin og naturvin

Økologiske vine, biodynamiske vine og naturvine er blevet fast inventar på vinreoler, i vinbarer og hos vinhandlere verden over. Disse vine har de seneste år oplevet en støt stigende popularitet. Forbruget af økologisk og biodynamisk vin er eksploderet, og på restauranter vil man efterhånden ofte kunne finde saftige og spændende naturvine på vinkortet. Men hvad er egentlig forskellen?

Vil du opleve naturvin?

Vi har samlet en smagekasse med øko- og naturvine, der vil omvende enhver naturvinsskeptiker.

Smag symfonien

Vi er blevet samvittighedsfulde vinnydere, der foretrækker at den lækre vin, vi hælder i glasset, også tager hensyn til miljøet. Og selvom det kan være udfordrende at finde vine, der kan leve op til de krav, vi stiller som forbrugere, er det heldigvis ikke umuligt.

Flere og flere vinhuse i Europa omlægger da også til økologisk og biodynamisk drift, og der er i dag langt højere fokus på bæredygtige dyrkningsformer, der er mere skånsomme overfor miljøet og sætter fokus på biodiversiteten i vinmarken. Om vinbonden bekender sig til økologi, biodynamik eller det lidt mere diffuse regelsæt i naturvin, så er ét sikkert: de mere miljøbevidste vine er kommet for at blive. 

Økologisk vin

– Det 'miljøbevidste' valg

Økologisk vinbrug er en mere miljøvenlig dyrkningsform end konventionel vinbrug, da vinen dyrkes uden brug af traditionelle kunstgødningsformer eller brug af sprøjtemidler med pesticider mod ukrudt og insekter. I stedet bruges skadedyrenes naturlige fjender til at bekæmpe dem med og ukrudt luges væk eller holdes nede manuelt. Den såkaldte bordeauxvæske, som er et plantebeskyttelsesmiddel fremstillet af en blanding af kobber, kalk og vand, er også stadig tilladt.

Når det kommer til produktionen, må der anvendes 30 af de 55 godkendte tilsætningsstoffer fra den konventionelle vindyrkning i den vin, der sælges som økologisk. Oftest er der dog langt færre tilsætningsstoffer i, da de fleste vinhuse har fundet på forskelli­ge måder, som ikke omfatter brugen af kemi, til f.eks. at stabilisere vinens vinsyreindhold, korrigere alkoholindholdet og filtrere og klare vinen på. Det giver en vin med færre tilsætningsstoffer og med druer, der er dyrket under mere naturlige forhold end ved konventionel vindyrkning. Men helt fri for tilsætningsstoffer bliver du altså ikke, selv om vinen bærer det grønne blad, der er den officielle EU-certificering for økologi.

Der er dog faldgruber, hvor det kan være svært at navigere. Vinmarken kan f.eks. være økologisk certificeret, men ikke produktionsdelen, hvilket i så fald vil resultere i at selve den færdige vin ikke kan bære det økologiske certificeret. Vil du som forbruger være sikker på, at det er en økologisk vin, du har mellem hænderne, bør du derfor altid se efter et certifikat.

Vokseværk i de økologiske vinmarker

Der har de seneste år været en stigning i omlæggelsen til ikke bare økologisk vindyrkning, men også økologisk certificering. Selvom området for økologisk certificerede vinmarker er steget med hele 13% i perioden 2005-2019, repræsenterer de økologisk certificerede vinmarker blot 6,2 % af det samlede dyrkede areal på verdensplan. Er du nysgerrig kan du læse mere i rapporten her fra OIV (Office International de la Vigne et du Vin).

Biodynamisk vin

– Det 'kosmiske' valg

Biodynamisk vindyrkning tager skridtet videre fra økologisk vinbrug. Men hvor økologisk vindyrkning handler om, hvad man ikke må gøre i vinmarken – fx bruge kunstgødning og kemisk sprøjtegift – så handler biodynamisk vindyrkning i højere grad om, hvad man gør.

Biodynamisk vindyrkning bliver mere og mere udbredt. Den bygger på de principper, som den østrigske filosof Rudolf Steiner fastlagde for dyrkning af jord og afgrøder tilbage i 1920’erne. Her tages der hensyn til alle de påvirkninger som jord og planter er under indvirkning fra, herunder planeterne og de stoffer, som er findes naturligt i jorden og på markerne. Vinbonden tilrettelægger sit arbejde efter en astronomisk kalender, der tager højde for solens, stjernernes, planeternes og månens rytme.

Selv om det kan lyde halvreligiøst, har de vinbønder, som er gået over til biodynamisk vindyrkning oplevet stor fremgang i både høstudbyttet og kvaliteten af deres druer. Det har skabt ekstra bevågenhed omkring biodynamiske vine, der primært certificeres under organisationen Demeter, som har lidt skrappere regler end i økologisk vinbrug. Som biodynamisk vinproducent findes der dog andre bureauer, man kan lade sige certificere sig under, som f.eks. Respect og Biodyvin. Også i biodynamisk vinproduktion er der nogle ganske få tilsætningsstoffer, som er tilladt. Ser vi bort fra svovlen, er det dog ikke helt de samme, som de tilsætningsstoffer der er tilladt i konventionel vin.

Naturvin

– Det 'naturlige' valg

Der ikke nogen officiel definition på, hvad naturvin er, eller noget centralt vedtaget regelsæt for, hvordan den skal laves. Den korte forklaring er, at naturvin er vildgæret druesaft, hvor man i kælderen tilstræber at blande sig så lidt som overhovedet muligt i ”naturens gang”.

I den forstand er naturvin den mest 'naturlige' form for vin, der findes. Her er der ingen tilsætningsstoffer – end ikke svovl. I få tilfælde vil enkelte naturvinsproducenter anvende en lille smule svovl for at stabilisere vinen under tapning, men det er undtagelsen snarere end reglen. Det betyder naturligvis, at naturvin har en noget kortere holdbarhed end andre former for vin. Til gengæld er vinen blevet behandlet så naturligt og med så lidt maskinel og menneskelig indblanding som muligt, lige fra vinstokken blev plantet og til vinen er blevet færdigproduceret. Dyrkningen er sket uden brug af kunstgødning og pesticider og høsten er foregået med håndkraft. Produktionen af vinen er også foregået uden brug af maskiner. Så her får du vin, hvor al omhældning og håndtering i vinkælderen er foregået manuelt.

Resultatet er en vin, der er umiddelbar, åben og særegen i smagen. Smagsoplevelserne er dog lige så forskellige som den er mellem traditionelt producerede vine, men med plads til en lidt mere rummelig definition af, hvornår en vin er vellykket.

Ny vintrend

Naturvin

Der bliver eksperimenteret i naturvinsverden, og det betyder, at du ikke altid ved, hvad du får i flasken. Her kan du trygt gå på opdagelse i vores skarpe udvalg af naturvine. For disse vine smager godt hver gang!

Oplev naturvin
Map marker

Økologiske vine, biodynamiske vine og naturvine

Se hele vores udvalg
Lær om vin

Passion for mennesker og vin siden 1875

Levering
før juleaften?

Køb senest den
20. december kl. 13

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt