Smagning Odense Fra Chianti Classico til Supertoscanere - og alt der imellem i Odense 10/5

Fisketorvet 8, 5000 Odense

Fredag, 10. Maj 2024

Kl. 17:00 - 19:00

Toscana er en af Italiens vigtigste vinregioner, og Toscanas stolthed er Sangiovese druen, som yder sit bedste i DOCG’er som Chianti, Chianti Classico og Brunello di Montancino.

Læs mere

Toscana er en af Italiens vigtigste vinregioner, og Toscanas stolthed er Sangiovese druen, som yder sit bedste i DOCG’er som Chianti, Chianti Classico og Brunello di Montancino.

Læs mere
    Fra Chianti Classico til Supertoscanere - og alt der imellem i Odense 10/5
    449
    kr.

    Beskrivelse

    Toscana har været et vigtigt vinområde i snart 3000 år, men huskes muligvis af nogen, for at lave store mængder af knap så interessant Chianti. Heldigvis er der igennem de sidste 20-30 år sket en meget positiv udvikling i Toscana, som i dag er kendt som et af Europas mest respekterede vinområder, der producerer vine af meget høj kvalitet.

    I denne smagning udforsker vi selvfølgelig vine fra Chianti Classico og Brunello di Montalcino, men også Supertoscanere. Begrebet 'Supertoscaner' opstod i 1960'erne og dækker over vine, hvor producenten går efter at lave kvalitetsvin ved at blande den lokale Sangiovese-drue med internationale druer, som fx Cabernet Sauvignon, der ellers ikke må bruges i den toscanske vinproduktion ifølge de lokale vinkrav. Supertoscanerne opnåede kultstatus verden over fra slutningen af 1980’erne, og udfordrede det lokale, etablerede mindset. Denne dag smager vi også en lækker hvidvin, lavet på Chardonnay, og en læskende naturvins Pinot Noir. Denne smagning viser det brede udvalg af hvad dette smukke vinområde har at tilbyde.

    Glæd dig til at smage følgende:

    • Fèlsina Chardonnay - I Sistri 2021
    • Cuna Pinot Noir 2019
    • Fèlsina Chianti Classico - Berardenga 2021
    • Cerbaiona M.L. Fioretti - San Vito Rosso 2020
    • Verbena Brunello di Montalcino Riserva 2017
    • Fèlsina Cabernet Sauvignon - Maestro Raro 2019

    Smagningen foregår i Kjær & Sommerfeldts smukke lokaler, og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.

    NB. Smagningen vil foregå på dansk.

    Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes, medmindre smagningen aflyses grundet for få tilmeldte.

    Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt.

    Læs hele beskrivelsen

    Passion for mennesker og vin siden 1875

    Fri fragt ved
    køb over 500 kr.

    Dag-til-dag levering
    ved køb før kl. 13

    Kongelig
    Hofleverandør

    Passion for vin
    siden 1875

    Afhentning i Kbh,
    Aarhus & Odense

    Afhent gratis din
    ordre lokalt