Er orangevin den nye rosé
Den orange vintrend er for længst flyttet ud af Københavns hippe brokvarterer og ind på menukortet på caféer, restauranter og barer i alle byer, der huser nysgerrige vinnydere – og det er let at forstå, hvorfor den gyldne vin har samlet så stor en fanskare omkring sig. Orangevin er en dejlig alsidig og charmerende vin, der både brillerer som uforpligtende fyraftensglas og mestrer en lang række madmatch.
Hvad er forskellen på rosé og orangevin?
Rosé og orangevin er to sider af samme sag, når det gælder stil og smag: forfriskende, frugtige og perfekte fyraftensforfriskninger. De er dog hinandens modsætninger, når det kommer til fremstillingsmetode. For hvor rosévinen er rødvinssaft, der fremstilles som hvidvin, så er orangevinen skabt som en rødvin på hvidvinens saft.
Hvorfor er rosé lyserød?
I rosévinsfremstillingen har druerne minimal kontakt med skallerne. Det er nemlig denne korte kontakt, der giver rosévinen sin karakteristiske sarte lyserøde farve. De blå druer presses og skallerne fjernes i et tidligt stadie (typisk varer macerationen op til 24 timer). Jo længere tid skallerne ligger med mosten, des mørkere en rosévin får du – både i smag og kulør.
Hvorfor er orangevin orange?
Orangevin – eller skindkontaktvin – får sin karakteristiske orangegyldne farve fra sin kontakt med drueskallerne. Under gæringen ligger druesaften nemlig sammen med skaller og kerner og det er denne udvidede skindkontakt, der giver vinen sin karakteristiske farvetone, der spænder fra bleggul over rav til dyb orange. Udover at give orangevinen dens karakteristiske gyldne farve, er det også denne proces, der giver vinen struktur og fornemmelse af tannin (tannin, som er den følelse af at gummerne tørres lidt ud, når man drikker rødvin). Orangevinen er derfor også særligt god til mad – og så er det en vin, der åbner op for en helt ny verden af smag.
Hvorfor bør du smage orangevin?
Er du vild med vine med masser af duft og smag, bør du give dig i kast med de populære orangevine. Den udvidede kontakt med skallerne under gæring giver komplekse duftaromaer og smagsoplevelser, der spænder fra blomsteragtige og frugtige smagsnuancer til nøddetoner og endda let oxiderede noter.
Hvis du er tilhænger af en mere ”naturlig” vinfremstilling, så vil du også opleve at de fleste orangevinsproducenter producerer vin efter credoet: minimal menneskelig indgriben. Faktisk er størstedelen af orangevin baseret på naturlige gæringsprocesser og minimal brug af tilsætningsstoffer, hvilket kan give et mere umiddelbart udtryk af druens karakter og det lokale terroir, hvor druen kommer fra.
Hvordan smager og dufter orangevin?
Modsat rosévine, der ofte kan minde lidt om hinanden, så spænder det orange vinspektrum enormt bredt – fra de lyse, friske og florale vine over til de mere tropiske og fyldige vine. Du kan finde noter af hvide blomster, grapefrugt, mandarinskal, akaciehonning og Earl Grey te, blandt mange andre dragende noter. Orangevin har ofte et anstrøg af tanniner, som er sjældne i hvidvin, men som gør orangevin særdeles egnet til mad.
Hvilken stil gemmer sig i flasken?
- Tjek hvilken drue, der er brugt. Det kan give dig en fornemmelse af, om orangevinen er aromatisk eller mere afdæmpet
- Se hvor lang tid vinen har været i kontakt med skallerne. Jo kortere tid, des lettere vil udtrykket (og tanninerne!) ofte være.
Stilarter indenfor orangevin
Hvilken orangevin skal du gå efter? Den, der passer til din smag! Ofte kan man på druevalg og længden af skindkontakt få en fornemmelse af, hvilken stil der gemmer sig i flasken.
Aromatiske og lette orangevine har ofte kortere kontakt med skallerne – for det er denne kontakt, der skruer op for tanninen. De aromatiske eksemplarer skabes på intense, aromatiske druer som Gewürztraminer og Muscat. Her vil duftnoter af blomster, grape, lichi og roser stå på spring i glasset og smagen vil ofte byde på masser af tropiske frugter.
Mediumfyldige orangevine med fløjlsbløde tanniner finder du med orangevine, der har fået 2-3 ugers skindkontakt.
Lagringsværdige og robuste orangevine vil typisk have mere end 3 ugers skindkontakt og vil derfor have mere tannin. De kan, ligesom rødvin have brug for luft og en lidt højere temperatur til at udfolde sig i. De laves typisk på lokale druer som fx Ribolla Gialla.
Oldschool orangevine efter georgisk forbillede skabes i de traditionelle leramforaer (qvevris) eller på cementtank, hvilket giver en blidere ekstraktion. Vinene kan snildt have seks måneders skindkontakt, men resultatet er delikat og silkeagtigt pga. fremstillingsmetoden.
Match: orangevin er madvin
Orangevin passer ualmindeligt godt til mad og lettere anretninger med ost og charcuteri. Den forener hvidvinens friske syre, der kan skære igennem de lidt federe elementer på tallerkenen, og rødvinens struktur, som gør den velegnet til de mere proteinholdige retter. Nogle orangevine (skabt på aromatiske druer som Gewürztraminer og Muscat) er super aromatiske, hvilket gør dem eminente til retter fra det asiatiske køkken såsom vietnamesisk og thai.
Er orange det nye sort?
