Luk
Indkøbskurv
Kurven er tom
Rundt om Pinot Noir

Rundt om Pinot Noir


Der findes næppe en vin med større fanskare end Pinot Noir. Den forførende og temperamentsfulde drue er kendt som druen bag de store rødvine fra Bourgogne og betragtes i dag som en af de bedste druesorter. Derfor dyrkes den i dag over hele kloden i regioner, hvor der er tilpas køligt og hvor forholdene er optimale for den skrøbelige drue. Pinot Noir har fået kultagtigt følgeskab af en voksende gruppe af vinentusiaster, og det er der al mulig grund til: i de rette hænder skaber denne drue de lækreste, sensuelle og mest elegante vine i verden. I forhold til rødvine lavet på Cabernet Sauvignon og Syrah, er Pinot Noir-vine lyse og lette i både krop og farve. I smagen er vinen utrolig sensuel, hvilket skyldes dens smidige, silkeagtige tekstur og dens aromatiske toner af røde frugter og skovbund.

Pinot Noir er ikke bare en fantastisk vin, der bringer lykke til sine fans. Det er også en drue med en fascinerende historie. Her er ti ting, du måske ikke ved om druen.

1. Pinot Noir er en Hollywood-stjerne

Pinot Noir har aldrig været mere populær, og det skyldes ikke kun, at vi i dag drikker mere af de lettere vine end førhen, hvor de alkoholtunge vine dominerede. Vinverden er som så meget andet påvirket af tidens mode og trends. Den amerikanske film Sideways fra 2004 tilskrives ofte druens enorme popularitet i særligt USA. Den famøse replik fra filmens hovedperson – vinkenderen, der spilles af Paul Giamatti – “Jeg drikker ikke noget fucking Merlot” tog enormt hårdt på Merlot-vinene. Til gengæld gav denne såkaldte Sideways-effekt filmens sande stjerne, Pinot Noir, en exceptionel stigning i salg og popularitet i kølvandet på filmen. Paul Giamattis karakter i Sideways var dog langt fra den første fan af denne vidunderlige vin. Faktisk var romerne og munkene nogle af verdens første Pinot Noir-elskere.

2. Bedsteforælder til et hav af druer

Pinot Noir er en utrolig gammel drue, og er en af de ældste vindruer, der har overlevet til den dag i dag. Som det ofte er tilfældet med vin fra den gamle verden (dvs. vine fra de steder, hvor vinproduktion først opstod), er druens historie ikke fuldstændig klarlagt. Druen skulle efter sigende stamme fra Bourgogne og menes at være helt op til mellem 2000 år gammel og datere tilbage til Romertiden. Til sammenligning er Cabernet Sauvignon, der er verdens mest beplantede druesort, kun et par hundrede år gammel. Pinot Noir anses for at være en af de tre stamfædre til de vindruer, vi har i dag. De andre to stamfædre er Savagnin og den i dag næsten uddøde Gouais Blanc. Ifølge genetiske undersøgelser skulle den således være forfader til en række af store druer, bl.a. Gamay- og Syrah-druerne.

3. Munkene var de første Pinot Noir-elskere

Pinot Noir blev en utrolig populær vin i Middelalderen, hvor kirken og adelen dyrkede den på udvalgte jorder. I mange århundreder blev vinen produceret af franske munke i Bourgogne. Munkene satte enormt fokus på kvaliteten af deres vine, der skulle være Gud værdig, og fordi de havde med en så følsom drue at gøre, kortlagde munkene de forskellige jordbundsvariationer i mange af deres vinmarker. De identificerede og klassificerede, hvilket land der var velegnet til dyrkningen af de bedste Pinot Noir-druer og blev herved foregangsmænd for det detaljerede Cru-system, som den dag i dag bruges i Bourgogne.

4. Pinot Noir = Pinot Gris = Pinot Blanc

Ja, det er rigtigt. Pinot Noir, Pinot Gris (kendt i Italien som Pinot Grigio) og Pinot Blanc er ikke blot beslægtede. DNA-analyse har afsløret, at den grønne Pinot Blanc og den grålige Pinot Gris blot er farvemutationer af Pinot Noir, men genetisk set er ens. Pinot er dermed en slags mutantfamilie af druer, der er tilbøjelig til jævnlige mutationer, der ændrer druernes karakteristika såsom farve, tanniner og smag.

5. Den er lige til at se igennem

Pinot Noir-vine kan ikke skjule, hvor den kommer fra. Druen viser tydeligt sit terroir (dvs. klimaforhold, geologi og geografi for vinmarken) og påvirkes let. Den enkelte vins udtryk kan derfor variere enormt ved selv de mindste variationer i jordbund, udsættelse for sol eller de mindste mikroklimatiske forhold. Vinen afslører nådesløst de forskellige karakteristika for den enkelte vingård og de beslutninger, der er truffet i dyrkningen af druen. Derfor er der også stor forskel på de forskellige Pinot Noir-vine.

6. En tyndhudet drue, der er vanskelig at dyrke

Det er et mirakel, at den skrøbelige drue endnu findes i betragtning af, hvor svær den er at dyrke. Druen anses for at være en af de lidt mere vanskelige druesorter at have med at gøre – både for vinbønder og vinproducenter. Som en af USA’s mest indflydelsesrige vinmagere, Andre Tchelistcheff, engang har udtalt: ”Gud skabte Cabernet Sauvignon, mens Djævlen skabte Pinot Noir.” Den delikate drue har en fin og tynd skal, hvilket gør druen enormt følsom over for vejrforhold, klima og jordbundstyper, og som gør at den har svært ved at bekæmpe sygdomme, der let kan slå rod i de tætte drueklasser. Derfor kræver det nænsomhed i både dyrkning og høst for at sikre den elegante bærfrugt, som kendetegner den klassiske rødvin.

7. Hvor der er Pinot Noir, er der Chardonnay

Chardonnay og Pinot Noir er nært beslægtet. Faktisk har DNA-analyser vist at Chardonnay er en naturlig krydsning mellem Pinot Noir og Gouais Blanc. Det er en af grundene til at de to druer ofte gror side om side (som det er tilfældet i fx Bourgogne, Oregon og Chile) og hvorfor de også nyder godt af det samme terroir.

8. Pinot Noir er ikke kuldskær

Det er ikke bare i glasset, at Pinot Noir-vin skal være køligt. Druen fortrækker også et køligere klima, hvorfor de varmere lande som Spanien, Argentina og Sydafrika heller ikke er kendte for denne vin, hvor varmen og solen ville koge de fine smagsnuancer til ukendelighed. Pinot Noir dyrkes derfor ofte i klimaer med længere kølige vækstsæsoner. I Europa kendes druen bedst fra sit fødested i Bourgogne, i Tyskland, hvor den kendes under navnet Spätburgunder og i den nordlige del af Italien, hvor den også kendes som Pinot Nero. Men det er også en af de vigtigste druer i Champagne og Alsace. I de varmere oversøiske lande har vindyrkere måtte finde områder med nedkøling fra luft og hav, som f.eks. Oregon, hvis klima minder utrolig meget om Bourgogne, og i et land som New Zealand kan druen næsten dyrkes i alle dets vinområder.

9. Druen bruges også til Champagne og rosévin

Pinot Noir er en utrolig alsidig drue og er en af de få druer, der kan bruges til at lave al slags vin af og derfor ofte bruges til at lave fantastiske Champagner og sprøde rosévine. Blanc de Noirs Champagne laves således 100% af Pinot Noir, mens en række Champagner laves i et blend af Pinot Noir og Chardonnay. Druen bruges også ofte til at lave flotte og forfriskende rosévine.

10. Pinot Noir er en madvenlig vin

Med sine lettere krop er Pinot Noir ofte rødvinsnyderens første forelskelse, og så er det en utrolig madvenlig vin. Den lette rødvin har high drinkability kombineret med en tilstrækkelig syre, som kan matche de fleste retter. Som en tommelfingerregel vil vinene fra køligere egne have højere syre end vinene fra varmere egne.

Groft sagt kan man sige, at der findes en Pinot Noir-vin til ethvert måltid, og for Pinot Noir-elskeren er det jo den perfekte undskyldning for at smage sig igennem de mange fantastiske og forskellige vine, der findes fra rundt omkring i verden.