Vin til julemiddagen

Den gode, klassiske julemiddag stiller høje krav til vinen i glasset. Rødvinen skal både kunne stå op imod de søde brunede kartofler og den fede brune sovs, ikke blive overdøvet af den syrlige rødkål, og så skal den kunne skære igennem fedtet på stegen.

At finde den rette julevin er en vanskelig, men heldigvis ikke helt umulig, disciplin. Læs mere nedenfor, hvordan du finder den helt rette vin til de klassiske juleretter.

Hvad skal den perfekte julevin kunne?

Julebordets klassiske symfoni af fedt, sprødt, sødt, syrligt og salt stiller en række forskellige udfordringer til din julevin. Vinen skal kunne matche madens sødme og samtidig kunne styre igennem fedtet. Den perfekte julevin vil derfor ofte have et relativt højt alkoholindhold, en del tanniner, en god portion syre og masser af sødmefuld frugt – og så skal den selvfølgelig smage helt fantastisk!

For når det kommer til at vælge vin til den store aften, så handler det selvfølgelig om at finde en vin, der netop passer til din smag.

VIN TIL ANDESTEGEN

  • Vælg en vin med: Struktur, tannin, høj syre, tyngde og god smagsintensitet.
  • Italienske vine: Amarone, Ripasso eller Primitivo
  • Rhône vine: Châteauneuf-du-Pape
  • Oversøiske vine: Zinfandel, Shiraz eller Garnacha
Julevin til and

Hvilken vin passer til and?

Anden er med sit mørke kød, sit sprøde skind og fedt en af de vigtigste faktorer at holde sig for øje, når du skal vælge julevin.

Kødets proteiner kalder på en vin med god struktur og tannin, mens det salte skind kræver en vin med en vis portion syre, der kan rense efter fedtet. Det kræver en vin med tyngde og god smagsintensitet.

Den italienske Amarone eller Ripasso er en klassiker til anden, ligesom en rødvin fra det sydlige Rhône – fx Châteauneuf-du-Pape, også vil være en oplagt ledsager.

Andre vine til anden kunne være californisk Zinfandel, Shiraz, syditaliensk Primitivo eller spansk Garnacha, der ofte kan betragtes som et prisbilligt alternativ til den typisk kostbare Châteauneuf-du-Pape.

Find den rigtige vin til flæskestegen

VIN TIL FLÆSKESTEGEN

  • Vælg en vin med: Elegance og lethed, tanin og syre.
  • Hvidvin: Sødmefuld tysk Riesling
  • Lette rødvine: Pinot Noir fra Bourgogne eller New Zealand
  • Klassiske vine: Barolo, vine fra Sydrhône
Vin til flæskestegen

Hvilken vin passer til flæskesteg?

Flæskestegen akkompagneres ofte af det samme tilbehør som anden, men derudover har flæskestegen også en anden udfordring, nemlig dens sarte, lyserøde kød. Hvis du ikke ønsker at drukne din saftige steg, så skal du være lidt mere varsom, når du vælger vin.

Mange vinkyndige foretrækker faktisk at gå i en helt anden retning end de klassiske kraftfulde rødvine og vælger i stedet en sødmefuld tysk Riesling, der kan favne flæskestegens lyse kød. Selvom kødet passer til hvidvine i den lette og saftige ende, så gå efter en hvidvin med sødme, hvis du går med det traditionelle sødmefulde tilbehør som brunede kartofler.

Hvis du foretrækker rødvin, kan de lettere Pinot Noir-vine fra f.eks. Bourgogne eller New Zealand også være et godt valg, da vinene typisk vil have god tannin og syre, men ikke overdøve kødet. Server den i så fald let afkølet.

De elegante Barolo-vine vil også være et glimrende valg. Vælger du en nakke- eller kamsteg kan du med fordel atter vælge en spansk Garnacha.

Ribbenstegen er der væsentligt mere fedt på, så der vil vi anbefale en vin med lidt højere alkohol, fx fra Sydrhône eller en Shiraz fra Australien.

Vin til and og flæskesteg?

Vil du gerne være sikker på, at din vin kan klare alle elementerne på julebordet? Ja, så er Amaronen og Rhône-vinen de sikre valg. Pryder både and og flæskesteg dit julebord? Så skal du finde en vin, der kan klare lidt af det hele.

Store og klassiske vine til julemiddagen

Se alle rødvine
Rødvine

Hvilken vin passer til gås?

Er du en af dem, der får gås juleaften? Så skal du gå efter vine med masser af saft og kraft.

Ligesom andekødet kalder gåsens mørke kød nemlig på vine med god smagsintensitet. Gåsen er dog en anelse mildere og mindre sødmefuld i sit udtryk end anden, så derfor kan du med fordel vælge en vin i den mere elegante ende såsom Bourgogne – fx en rødvin fra Côte de Beaune.

Hvilken vin passer til medister?

Er medisteren en af de vigtigste elementer på dit julebord? Så skal du selvfølgelig have en vin, der passer til højtidens perfekt stegte og let julekrydrede medisterpølse.

Et godt valg kunne være en vin på druen Syrah/Shiraz eller en vin fra Sydrhône. Medisterens let krydrede toner vil også matches flot af en spansk Garnacha.

En oversøisk Pinot Noir vil også være et flot match, fordi den har sødme og relativt høj alkohol, men ikke er for tanninrig.

Vin til det vegetariske julebord

Står din julemiddag på lækre svamperetter og vegetarpostejer? Når du skal vælge din julevin, så handler det først og fremmest om tilbehøret. En god tommelfingerregel når du matcher vin og mad er, at der skal være det samme i din vin, som der er på bordet.

Er der sødmefulde elementer, så skal din vin have noget sødme. Er maden krydret og stærk, så må vinen også gerne have lidt krydrede noter.

De bedste alternativer

Se alle rødvine
Rødvine
Bliv klar til jul og nytår

Bobler til Jul & Nytår

Bliv her inspireret til de bedste bobler her til den kommende højtid - lige fra  

Passion for mennesker og vin siden 1875

Fri fragt ved
køb over 500 kr.

Dag-til-dag levering
ved køb før kl. 13

Kongelig
Hofleverandør

Passion for vin
siden 1875

Afhentning i Kbh,
Aarhus & Odense

Afhent gratis din
ordre lokalt