
Rundt i Sancerre med Henri Bourgeois
Denne aften tager vi rundt i Sancerre, og smager på noget af det bedste vin, som området kan tilbyde. Henri Bourgeois har igennem 10 generationer lavet vin i Loire, og efter at have solgt sine markbesiddelser i de lavtliggende dale i 50’erne, for at søge højere beliggende skråninger - fik man nogle af de bedst beliggende marker, med den helt rigtige eksponering. Vingården drives i dag af tre sønner, hvor den fjerde søn, Jean-Marc er gået kokkevejen - og efter flere succesfulde kokkeophold i Paris, driver han i dag familiens hotel, bistro og gourmetrestaurant - Les Monts Damnés.
Denne aften skal vi smage følgende vine:
- Henri Bourgeois, Sancerre - Les Baronnes, Loire 2017
- Henri Bourgeois, Sancerre - Le MD de Bourgeois, Loire 2017
- Henri Bourgeois, Sancerre - Jadis, Loire 2015
- Henri Bourgeois, Sancerre - D'Antan, Loire 2016
- Henri Bourgeois, Sancerre - Etienne Henri, Loire 2014
- Henri Bourgeois, Sancerre Rosé - Les Baronnes, Loire 2017
- Henri Bourgeois, Sancerre Rouge - Les Baronnes, Loire 2015
- Henri Bourgeois, Sancerre Rouge - La Bourgeoise, Loire 2015
Smagningen foregår i vores smukke lokaler i Kjær & Sommerfeldts historiske vinforretning på Gl. Mønt og afholdes af vores dygtige vinkonsulent.
NB. Smagningen vil foregå på dansk.
Til smagningen serveres der naturligvis friskbagt brød og koldt vand. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. Smagningen gennemføres kun ved min. 10 solgte billetter. Billetten kan ikke refunderes/byttes.
Billetten er ordrebekræftelsen, som vil blive tilsendt via mail.