Østrigsk rødvin
Østrig er kendt for at lave kvalitetsvin.
Østrigsk rødvin
Østrig er kendt for at lave kvalitetsvin.
Bestem selv et prisinterval
(0)
(0)
Blauer Zweigelt 2021
Let, elegant vin frisk frugtbouquet med kirsebær og brombærtoner og en let krydret smag, der perfekt matcher den udblødte tannin.
Læs merePinot Noir Reserve 2021
Klassisk Pinot Noir med afdæmpede nuancer af sort peber, kirsebær, tobak, nelliker og jordbær. Elegant og medium fyldig med en fin balance mellem frugt, syre og fadlagring, samt smagsnuancer af brombær og jordbær.
Læs mereØstrig er nok mere kendt for kvaliteten end kvantiteten på deres vinproduktion. Landets vinproduktion udgør under 1 % af den samlede verdensproduktion. Årligt produceres der 2,5 millioner hektoliter, hovedsagelig tørre og søde hvidvine. En tredjedel af Østrigs vinmarker er dog tilplantede med rødvinsdruer, som giver nogle helt utroligt flotte, tørre rødvine i fransk stil. Her er masser af finesse, syre og mineralitet – egenskaber som også kendes fra de østrigske hvidvine.
Vores tip til østrigske vine: Er du glad for Pinot Noir-vine fra Bourgogne, kan du med stor sandsynlighed finde et billigt alternativ i de østrigske Pinot Noir-vine. De har mange af de samme kvaliteter, blot til en væsentligt billigere pris.
Her byder f.eks. vores østrigske samarbejdspartner Domaine Wachau på flere gode Pinot Noir-vine. De er fremelsket af de nye friske ideer, som det nye team af vinmagere hos Domaine Washau står for.
Druerne i Østrig
Som sagt er Østrig nok mest kendt for deres hvidvine produceret af Grüner Veltliner, Riesling og en lang række andre grønne druesorter. For hvad Østrig ikke har i mængden af vinproduktion, har de så sandelig i antallet af druesorter. Her er masser og mange af dem kendes slet ikke uden for Østrigs grænser – enten fordi de enten er fremavlet lokalt eller de sidste eksemplarer af gamle druesorter, der er blevet bragt til landet af enten kelterne eller romerne.
Rigdommen på druesorter – taget landets størrelse i betragtning – er også stort på rødvinssiden. I alt dyrkes der 13 forskellige blå druesorter, hvoraf de 6 største udgør 90-95 procent af hele produktionen. De største blå druesorter udgør sjældent mere end 2-3 % af det samlede vinareal. Blandt dem er Pinot Noir (oftest kaldet Blauburgunder), Cabernet Sauvignon og de lokale Blaufränkisch (også kendt som Lemberger), Zweigelt og Skt. Laurent.
Sidstnævnte udgør under 2 % af dyrkningsarealet, måske fordi den har arvet Pinot Noirs sarte og lidt kræsne temperament for jordbund og klima. Til gengæld har de bedste Skt. Laurent vine en federe tekstur og større frugtighed end Pinot Noir. Derfor er de absolut værd at smage, hvis du i forvejen er glad for Pinot Noir-vine og gerne vil have mere af det gode.
Det østrigske vinklima
Det østrigske ”vinklima” er præget af, at Østrig er omgivet af land til alle sider Den østlige del har kolde vintre og varme somrer, mens den vestlige del har mildere vintre og samme varme om sommeren. Til gengæld falder her mere regn, er flere bjerge og store skovområder.
Geologisk består Østrig for en stor dels vedkommende af bjerge, lige som store dele af landet er dækket af skov. Det giver et beskedent areal til vindyrkning, som primært er samlet omkring Donau-flodens forløb i den østlige del af landet fra Wien og over mod Tjekkiet og ned mod Slovenien og Ungarn.
Den granitholdige undergrund giver vinen mineralitet – uanset om vi taler hvid- eller rødvin. Klimaet egner sig mest til hvidvinsproduktion, men midt i den østligste del af Østrig – i Burgenland – finder vi de største områder med rødvin. Her kommer der varm luft ind fra de ungarske højsletter, som er med til at fremme modningsprocessen og tørre druerne.
Længere mod syd i Steinermark med Slovenien mod syd og Ungarn mod øst, finder vi også flere gode rødvine, særligt af Zweigelt-druen, som er den mest udbredte blå drue her.
Katastrofen som gav fremragende kvalitetsvine
Grunden til at de østrigske vine i dag har så udsøgt en kvalitet, skyldes uden tvivl den store katastrofe I 1980’erne, hvor der var kommet kølervæske i flere østrigske vine. Det gav østrigsk vin et stort tilbageslag, men medførte også en meget streng vinlovgivning. Den kan uden tvivl tage æren for den høje kvalitet, som du oplever i østrigske vine i dag.
Lidt, men godt fra Østrig
Med lidt mere viden om de østrigske rødvine, kan du vende tilbage til toppen af siden og se på vores udvalg af især Pinot Noir-vine fra Østrig. Her er lidt, men godt – en talemåde der om noget må siges at gælde for rødvine fra Østrig. Så du kan godt begynde at glæde dig!
Kunne du tænke dig, at smage på østrigsk vin, kan du købe dig et glas i vores vinbar, ligesom vi lejlighedsvis også tilbyder prøvesmagning af østrigsk rødvin til vores populære vinsmagninger. Du kan også afholde din egen vinsmagning, hvor vi også kan præsentere østrigsk rødvin for dig og dine gæster.