Dessertvin

Den rigtige dessertvin kan gøre underværker, når middagens sidste ret skal på bordet. De karakteristiske søde vine rummer deres helt eget smagsunivers, som passer perfekt til de oftest søde desserter, der traditionelt runder en middag af.

Hvad er dessertvin?

Dessertvin er en fællesbetegnelse, der bruges om søde vine, der drikkes til mad. Den utroligt brede betegnelse dækker over en lang række vine, som har hver deres karakter. Smagsoplevelsen rækker således lige fra den fed, gylden muscat over det direkte søde og til en mørk, lagret portvin.

Hovedparten af alle dessertvine har et relativt højt alkoholindhold. Det kræver en længere gæring. Samtidig kræver det et stort sukkerindhold i druerne eller mosten. Det er samtidig med til at skabe den sødme, der er så karakteristisk for en dessertvin.

Dessertvine produceres hovedsageligt af grønne druer – oftest de samme, som der bliver produceret tørre hvidvine af. Men i forhold til disse er dessertvinene som allerede nævnt søde og har oftest en alkoholprocent på mellem 14 og 24 procent – eller højere.

Mange veje til den perfekte dessertvin

Sødmen og den højere alkoholprocent kan frembringes på mange forskellige måder. I Tyskland og mange af de oversøiske vinlande anvendes der sent høstede druer til produktionen af dessertvine. De kan også fremstilles ved at bruge druesorter med et naturligt, højt indhold af sukker

Sødmen kan også tilføres i form af sukker eller honning, der kommes i vinen enten før eller efter gæringen. Eller ved at fjerne vandet i druerne, så sukkermængden koncentreres. Det sker enten gennem tørring eller frysning. Endelig produceres nogle dessertvine også ved at tilføre alkohol til vinen.

Muscat dessertvine

Der findes flere forskellige Muscat-druesorter. Fælles for dem er, at hovedparten af dem har et højt indhold af sukker. Det gør disse druer velegnede til dessertvine, specielt når de er dyrket i de varmere vindistrikter.

Her får druerne lov til at blive helt modne, inden de plukkes. Eventuelt kan sukkerproduktionen fremmes ved at fjerne et stort antal drueklaser fra vinstokkene tidligt på sæsonen. Derved fordeles sukkerproduktionen – som foregår i vinstokkens blade – på færre drueklaser.

Forstærkning

En anden populær metode til at fremstille dessertvine af Muscat- og andre druetyper, er ved at tilføre alkohol til vinen før alt sukkeret er gæret. Denne metode anvendes til mange af de grønne muscat-druer, ligesom den også anvendes på blå Grenache-druer, samt i forbindelse med sherry-produktion.

Tyske dessertvine

Flere af de teknikker, der anvendes til produktion af dessertvin, har sit ophav i Tyskland. Det gælder f.eks. Eiswein og den såkaldte süssreserve-metode.

Eiswein

Mest kendt er nok den såkaldte Eiswein. Den fremstilles ved at lade druerne få frost, før de bliver plukket. Ifølge tysk vinlov skal druerne have minimum 7 graders frost, før de må plukkes. Derved udkrystalliseres vandet i druerne, så sukker- og syrekoncentrationen stiger.

Druerne presses frosne til en koncentreret most, der efterfølgende tilsættes en særlig type gær. Derefter sættes druerne til at gære i længere tid. Resultatet bliver en sød vin med højt syreniveau. Men produktionsmetoden er dog ret dyr og oftest direkte tabsgivende for producenten. Derfor koster Eiswein en hel del mere end andre dessertvine.

Udover Tyskland er produktionen af Eiswein – eller Ice Wine – stor i Canada. De har det rigtige klima til formålet. Vintypen produceres også i de køligste vindistrikter flere andre steder på kloden, f.eks. i Chile, Østrig, Kroatien og Australien.

Süssreserve

Süssreserve er en anden tysk teknik til fremstilling af dessertvine. Den går ud på at opbygge ekstra sødme ved at tilføre ugæret most til vinen efter den er færdiggæret. Det øger sødmen og formindsker alkolholprocenten.

Samtidig kan vinen færdiggæres helt uden brug af sulfitter til at stoppe gæringen. For efterfølgende kan den færdige dessertvin fortyndes ned, så den holder sig inden for den alkoholprocent, den må have ifølge lovgivningen. Ifølge tysk vinlov må süssreserve-vine ikke indeholde mere end 15 % alkohol.

Metoden anvendes også til produktion af dessertvine i New Zealand.

Stråvin er vejen til mange italienske dessertvine

I Italien er de såkaldte “stråvine” en meget udpræget produktionsmetode i forbindelse med dessertvine. Her lufttørres druerne, så vandet fordamper. Tidligere foregik det på store stråmåtter, deraf betegnelsen “stråvin. I dag tørres druerne i stedet i store lagerhaller.

Metoden er ret kostbar, da druerne oftest må håndplukkes enkeltvis, for at sikre det rigtig høsttidspunkt. Samtidig formindsker tørringen udbyttet fra den enkelte vinstok i en sådan grad, at der oftest kun kommer et enkelt glas dessertvin ud af de anvendelige druer fra en hel vinstok.

Metoden anvendes bl.a. til produktionen af Moscato-dessertvin og den søde, røde Recioto della Valpolicella. Den anvendes også til produktion af den populære bordvin Amarone og Rispasso i samme vindistrikt.

Chaptalisering

Chaptalisering betyder, at der tilføres kunstigt sukker til vinen før gæringen. I Romerriget foregik det ved at hælde honning i druemosten. Senere gik man dog over til almindeligt sukker. 

Metoden bruges oftest for at øge alkoholprocenten på en lidt slap vin, men kan altså også bruges til dessertvine. Her giver den både sødme og ekstra alkoholprocenter.

Metoden er dog forbudt i mange af de vinproducerende lande i dag, eller tillades kun i de billigere vine. Således skal billige, tyske vine angive, om der er anvendt chaptalisering eller ej.

Ædel råddenskab

Dessertvine fra f.eks. Sauternes syd for Bordeaux, Tokaj-Hegyalja i Ungarn og flere vindistrikter i Tyskland er rent faktisk produceret af mugne vindruer. Muggen skyldes den såkaldte ”ædel råddenskab”, der skabes af svampen Botrytis cinerea. Det er en svampeart, som angriber druerne under de rigtige vejrforhold – særligt er områder med megen tåge ideelle for svampearten. Svampen suger vandet ud af druerne, så sødme, alkohol og smagsnoter forstærkes i druen.

Botrytis cinerea er desværre ret følsom overfor fugt. Bliver der for fugtigt, udvikler svampen sig i stedet til såkaldt grå råddenskab. Det kan ødelægge hele vinhøsten, hvorfor der er en vis risiko ved denne produktionsmetode.

Din vej til den bedste dessertvinsoplevelse

Som du kan se, er der mange forskellige måder at producere en god dessertvin på. Hvilken metode der anvendes i de forskellige vindistrikter, afhænger oftest af enten klima eller tradition.

Hos Kjær & Sommerfeldt har vi fundet de bedste dessertvine fra vores mange samarbejdspartnere rundt om i vinens verden. Her er både franske, italienske, spanske og californiske dessertvine, for nu blot at nævne nogle af dem.

Sådan vælger du den rigtige dessertvin

Så rul op til toppen af siden og find den dessertvin, der passer bedst til din smag. Køber du for mere end 500 kroner i samme ordre, betaler vi forsendelsen.

Når du skal udvælge dessertvinen, er det vigtigt, at du tager højde for, hvilken dessert der er tale om. Dessertvinen skal nemlig helst være sødere end desserten. Er desserten meget fed, kan du i stedet overveje at vælge en sherry eller portvin i stedet for en traditionel dessertvin.

Har du spørgsmål om vin, kan du også tage et kig på vores blog eller videoserien Passion for vin. Eller hold øje med vores smagsarrangementer, hvor der regelmæssigt er mulighed for at smage på spændende nye dessertvine.