Rødvin

Vin og især rødvinen har fulgt os hele vejen fra de tidligste tider og op gennem hele udviklingen af den moderne civilisation lige fra de tidligste og mest primitive civilisationer og op til i dag – og vil sikkert vedblive med at spille en stor rolle langt ud i fremtiden.

Faktisk er vinen en ældre følgesvend end skriftsproget. Så selv om moderne vinhistorikere mener, at de første vine blev fremstillet i Kina omkring 7.000 år før vores tidsregnings begyndelse, har vi ingen skriftlige kilder som omtaler det eller kan finde fysiske spor efter vinens begyndelse.

Civilisation og rødvin har fulgt hinanden hånd i hånd

Faktisk skal vi omkring 1.000 år længere frem, før vi finder de første fysiske spor efter vinproduktion i Georgien i Kaukasus. Så tidligt som 4.000 år før Kristi, har arkæologer fundet spor efter mere systematisk vinproduktion i en hule i Armenien. Her fandt arkæologerne beholdere, krukker og kopper, som var brugt til at opbevare vinen i under gæringsprocessen og til at smage vinen til med.

I Biblen finder vi nogle af de første skriftlige omtaler af vin i Mosesbøgerne og i de civilisationer, som opstår omkring Middelhavet og det nære østen har vinen haft en central rolle for både religiøse og officielle handlinger. Vin blev drukket af både grækerne og romerne.

Romerne tog vinen med sig ud i Europa

Romerne opfandt vintønden, så de nemmere kunne tage forsvarlige mængder vin med sig, når de slog sig ned som herskere rundt omkring i Europa. Det var sådan vinen bredte sig ud i de europæiske lande og sådan de første vinstokke blev plantet i de vindistrikter, som vi har i dag i både Frankrig, Spanien og Tyskland. For når romerne havde været i landet et stykke tid, var det nemmere at producere vinen lokalt, end at skulle transportere den op fra Rom.

Senere overtog kirken og de kristne munkeordner vinproduktionen og op gennem middelalderen var vinen tæt knyttet til klostrene i mange af vore dages vinområder. Herfra blev den solgt til de lokale som en indtægtskilde for klosteret og raffineret på forskelligvis, for at indgå i behandlingen af syge med videre.

Vindruen – kilden til den gode rødvin

Centralt for produktionen af rødvin er naturligvis vindruen. Det er vindruen og det miks af druesorter, som vinen produceres af, der giver vinen smag, konsistens og karakteristika. Det fantastiske er, at vindruen tager smag af den jord, den dyrkes i og det klima, den gror i. Kalk- eller flintlag i undergrunden giver helt andre smage i druen end fede, muldholdige jorde. Samtidig giver et koldt klima en mere tør og enkelt smag, mens et varmt klima fremmer frugtsmagen og sødmen.

Den rødvin som skabes af de forskellige druer opdeles i tre grupper efter farve, konsistens og fylde: Lette, mellemfyldige og fyldige rødvine. Noget populært forklaret svarer det nærmest til opdelingen af mælk i skummet, let- og sødmælk.

Til hver type af rødvin anvendes der forskellige druesorter – selv om der sagtens kan være ”overløbere” mellem de forskellige rødvinstyper. Der er ingen regler uden undtagelser – og sådan er det også i vinens verden.

Druer til de lette rødvine

Rødvin produceres primært af blå vindruer, selv om enkelte rødvine faktisk også indeholder grønne druer i det druemiks, som vinen produceres af. De lysere, lette rødvine som er næsten gennemsigtige i farven, produceres oftest af Gamay- og Pinot Noir.

Her er Pinot Noir blandt de lyseste og letteste druer. Den er kendt for sin syrlighed og aromatiske smagsnuancer og kan smagsmæssigt variere i smagen fra noget hen i retning af tranebær dyrket i køligere klimaer og til en mere mørk, blommeagtig smag, når druen er vokset op i et varmt klima.

Gamay er en oftest anvendt drue i de lettere, røde Beaujolais-vine. Den svinger i smagen fra i retning af det ribs-agtige dyrket i et koldt klima og over mod hindbær eller Boysenbær, når druen har fået lov at vokse i varmen.

Druer til de mellemfyldige rødvine

Den største gruppe af rødvine er de såkaldte mellemfyldige rødvine, som også går under navnet ”madvine”. De produceres af druesorter som Zinfandel, Grenache, Merlot, Cabernet Franc og mange, mange flere.

Mest kendt herhjemme er nok Merlot, der spiller en vigtig rolle i vine fra Bordeaux, lige som den oftest også er den bærende komponent i vine fra ”nye vinlande” som USA, Chile og Australien. Også italienske vine anvender druen.

Grenache er måske ikke nær så kendt, men indgår også som en vigtig komponent i mange mellemfyldige rødvine. Her er der særlig stor forskel på smagen, alt efter hvor i verden druen er dyrket. Således har den smagnoter af hindbær og kryddernelliker i vine med stor frugtsmag og høj alkoholprocent fra Spanien, Australien og USA, mens den har en mere jordbæragtig og krydret smag i lysere rødvine fra Frankrig og Italien.

En endnu større varians i smagen har Cabernet Franc. Den kan have en smag hen i retning af rød peber i vine fra Loire i Frankrig, mens den virker mere læderagtig i smagen i italienske vine og har en mere jordbæragtig smag i vine fra Lodi-området i Californien.

Zinfandel er den samme drue som Primitivo, der spiller en vigtig rolle i rødvine fra Puglia-provinsen i det sydlige Italien. Den findes også i Croatien, hvor den kaldes for Tribidrag. Druen indgår både i de såkaldte madvine, samt i mange af de mere kraftige, oftest mørkere røde vine.

Druer til de mørke, fyldige rødvine

Det bringer os videre til de mørkere, fyldigere og oftest mere alkoholrige rødvine. De har et højt indhold af garvesyre, en nærmest rubinrød farve på grund af det høje indhold af anthocyanin og er rig på frugtsmag. Her er de kendteste druer nok Cabernet Sauvignon, Malbec, Syrah og Nebbiolo.

Førstnævnte er opstået som en naturlig krydsning mellem Cabernet Franc og Sauvignon Blanc og optræder første gang i Bourdeaux-området i midten af 1600-tallet. Siden har den bredt sig til hele verden og er i dag den mest plantede vindrue overhovedet. De mest udbredte smagsnoter i Cabernet Sauvignon er modne kirsebær, solbær, rød peber, nelliker og andre bagekrydderier.

Lige som andre druer varierer Cabernet Sauvignon dog også fra en mere mørk frugtsmag med noter af peber og kakao i californiske, argentinske, sydafrikanske, spanske og italienske vine og til en mere kirsebæragtig smag med noter af mint og grønne peberkorn i vine fra Bordeaux, Chile, Norditalien og de nordlige vindistrikter i USA.

Malbec stammer oprindeligt fra den sydvestlige del af Frankrig i området omkring Cahors, hvor ingen rigtig tog notits af druen. Det store gennembrud fik druen først, da den kom til Argentina, der i dag producerer omkring ¾ af alle de vine i verden, som anvender Malbec.

Når det kommer til argentinske Malbec, kan det betale sig at gå efter vine, der er dyrket i højden. De har et større indhold af syre og garvesyre og en mere blomsteragtig og krydret smag. Vælger du derimod en vin fra området omkring Cahors, får du en vin med mere ribs- eller solbæragtig smag, samt spor af røg og lakrids.

Nebbiolo er druen i nogle af Italiens mest berømte Barolo vine og Barbaresco vine. De ligner de lette rødvine i farven, men er mere fyldige på grund af det høje indhold af garvesyre. Vine af Nebbiolo bliver bedre med alderen, hvor de udvikler smagsnoter af figner og mere læderagtige nuancer. Ud over Barolo og Barbaresco udgør druen også en stor procentdel af de fleste vine fra Piemonte og Lombardiet. De bedste årgange har oftest betegnelsen ”Langhe Nebbiolo” på etiketten.

Syrah-druen er næsten lige så udbredt som Cabernet Sauvignon. Den byder på en meget mørk frugtsmag med lavt indhold af garvesyre og en sofistikeret eftersmag. Syrah-druen gemmer også på et bredt udvalg af smagsnoter, der inkluderer blåbær, blomme, mælkechokolade, tobak og grønne peberkorn.

Igen afhænger det meget af, hvor druen har vokset. Således er smagen af mørke bær og sød tobak fremhærskende i californiske, sydaustralske, spanske og argentinske Syrah-vine. Til gengæld er vi ovre i det mere blomme- eller olivenagtige med noter af grønne peberkorn, når det drejer sig om Syrah-vine fra Rhône-distriktet i Frankrig, samt de chilenske og nordaustralske vindistrikter.

Hvilken rødvin er du til?

Som du kan se, er der stor forskel på, hvordan rødvin smager. Det afhænger helt af drueblandingen og hvor druerne har groet. Hver især har vi vores favoritter. Men vi håber, at ovenstående har givet dig inspiration til at prøve nogle andre druetyper og rødvinstyper, end dem du plejer.

Husk: Det er altid en god ide at købe 2 flasker af en ny rødvin, som du aldrig har prøvet før. Så har du altid en flaske tilbage, du kan glæde dig til, hvis den nye vin falder i din smag. Omvendt skal du kun igennem en flaske til eller har en gavevin klar, hvis den ny rødvin måske ikke lige var den slags, du synes bedst om.

Uanset hvilken rødvin du er til eller hvad du har lyst til at prøve af alverdens rødvin. Så finder du den her hos Kjær & Sommerfeldt. Så rul op til toppen af siden igen og gå på opdagelse i de bedste rødvine fra hele verden.