Merlot vine

Merlot-druen har fået sit navn efter solsorten. ”Merle” på fransk betyder solsort og netop denne fugl er utrolig glad for de meget mørke, auberginefarvede druer. Helt præcist kommer navnet af ”merlau”, der er det lokale navn for solsorten i Bordeaux, hvor druen først er nævnt i officielle notater fra 1784.

Druen modner tidligt, giver et forholdsvist godt udbytte, og er kendt for at være god til at tage smag af det terroir, som den har vokset i. Samtidig er den rigtig glad for sol. Det gør Merlot-vine fra vindistrikter med meget varme til et populært valg for nye vindrikkere. Så skal du vælge en rødvin til et selskab med yngre mennesker eller folk, som ikke er de store vindrikkere, går du aldrig galt i byen med en Merlot.

Hvor har Merlot-druen sin oprindelse?

Som allerede nævnt menes Merlot at stamme fra Bordeaux i Frankrig. Det er her, man har fundet de første optegnelser om druen. Den spiller da også en stor rolle i de fantastiske rødvine fra Bordeaux, som oftest skabes ved at blande Merlot med flere forskellige druesorter.

Merlot-druen bliver tit forvekslet med Cabernet Sauvignon ved blindsmagninger. Det er der en god grund til, for de to druesorter deler samme ”fader”, nemlig Cabernet Franc. Men hvor Cabernet Sauvignon blev skabt som en krydsning med Sauvignon Blanc, er det den forholdsvis ukendte druesort Magdeleine Noire des Charentes, der er ”moder” til Merlot. 

Det betyder, at de to druesorter deler en hel del karakteristika. Det som adskiller de to, er rundheden og den mindre syre i Merlot. Derfor bruger man tit Merlot i f.eks. Bordeaux til at afrunde syren i netop Cabernet Sauvignon, ligesom Merlot af samme årsag blandes med Sangiovese i toskanske vine. Til gengæld finder du ikke duftnoter af grøn tobak og tørret mint i rene Merlot-vine, sådan som det kendes fra nogle rene Cabernet Sauvignon-vine.

Merlot har i øvrigt via Cabernet Franc også andre halvsøskende, nemlig druesorterne Malbec og Carménère – som den også tit forveksles med.

Hvor dyrkes Merlot?

Som sagt synes Merlot at stamme fra Bordeaux, og det er da også herfra nogle af verdens bedste Merlot-vine kommer fra. Især vinene fra Pomerol og St. Emilion på den højre side af Gironde-floden er kendt for deres høje kvalitet og pris. Det er intense, mørke vine, der tit har en karakteristisk duft af trøfler og egner sig utroligt godt til længere tids lagring. Kort sagt: Den perfekte vin til en særlig lejlighed.

Netop i Bordeaux har Merlot-druen altid stået lidt i skyggen af sin ”halvbror” Cabernet Sauvignon, fordi Merlot på grund af sit mere afrundede syreniveau, er nemmere at gå til end Cabernet Sauvignon. Men faktum er, at der i dag dyrkes mere Merlot i Bordeaux end nogen anden blå drue – og at dens afrundende effekt på syreniveauet spiller en central rolle i de velsmagende vine fra området – det ville ikke kunne undværes. Druen spiller da også hovedrollen i en af områdets allerdyreste vine – Château Pétrus fra Pomerol-distriktet. Denne vin produceres af 99 % Merlot.

Merlot-druen dyrkes også i en lang række andre vindistrikter i Frankrig, herunder Cahors, hvor druen oftest blandes med sin anden halvsøster Malbec. Druen er også i stor fremgang i det sydlige Frankrig i Languedoc-Roussillon-området, hvor den oftest optræder i deres Vin de Pays-vine.

Merlot i Italien

Merlot-druen spiller som allerede nævnt også en vigtig rolle i de store toskanske vine i Italien, samt i vine fra Friuli-regionen, hvor den tit blandes med sine familiemedlemmer Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc.

Italienske Merlot-vine er oftest lidt lettere i kroppen og har tydelige noter af urter. Især Fruli-Merlot’erne vurderes af mange vinkendere til at have Pomerol-kvalitet, mens Merlot-vine fra de sydligste vindistrikter i Italien oftest bærer præg af, at druerne er nået at blive overmodne, inden de blev høstet – hvilket gør dem enten meget sødlige eller sure i smagen

Merlot fra resten af Europa

Merlot-druen er også ganske udbredt i resten af Europa. Druen dyrkes så højt mod nord som Tyskland og helt ned på henholdsvis den græske og spanske halvø. De fleste steder anvendes den både til rene Merlot-vine og i blandingsvine efter samme opskrift, som det kendes fra Bordeaux. Kvaliteten spænder lige fra supermarkedsvine og til nogle af de respektive landes topklasse rødvine.

Merlot i Californien og resten af USA

Merlot blev i mange år udelukkende brugt til at skabe rene Merlot-vine i Californien. Men i løbet af 1990’erne begyndte der at dukke en række blandingsvine op, som var skabt efter samme fremgangsmåde, som anvendes i Bordeaux.

Det fik Merlot’s popularitet til at vokse gevaldigt over hele USA. Det forsatte frem til den berømte replik i filmen Sideways fra 2004, hvor hovedrollen Miles – der er indædt Pinot Noir fan – i et skænderi med en anden karakter i filmen udbryder ”I am NOT drinking any fucking Merlot”. Det fik overraskende nok en voldsom indflydelse på Merlot-vinenes popularitet i USA i flere år frem.

Udover Californien er Merlot-druen også stor i Washington og New York State. I Washington State var det Merlot, der helt tilbage i 1980’erne var med til at sætte områdets rødvine på det internationale vinkort. Det skyldtes bl.a. Chateau Ste. Michelle, som er en af vores tætte, amerikanske samarbejdspartnere hos Kjær og Sommerfeldt.

Merlot i Sydamerika

Merlot-druen har også vundet stor udbredelse i Sydamerika. Således spiller druen en stor rolle i den chilenske vinproduktion, selv om de i starten af 1990’erne kom til at sælge en stor del vin produceret på halvbroderen Carménère som Merlot-vine. Merlot er i dag den tredjemest dyrkede drue næstefter Merlots anden halvbror Cabernet Sauvignon og den spanske drue Listán Prieto.

I Argentina er det især i Mendoza-regionen, at Merlot-druen er stor: Herfra kommer der flere bemærkelsesværdige Merlot-vine. I Uruguay, hvor druen er den næstmest plantede blå drue, anvendes Merlot oftest til blandingsvine, især med Tennat-druen, der oprindelig kommer fra det sydvestlige Frankrig.

Merlot i resten af den nye vinverden

Det er ikke kun i Chile, at det har været svært at kende forskel på Merlot og andre druer. Således har flere Merlot-arealer i Australien vist sig i virkeligheden at være Cabernet Franc – altså ”faderen” til Merlot. I dag er Merlot den tredjemest dyrkede blå drue i landet, kun overgået af Syrah og halvbror Cabernet Sauvignon.

I New Zealand er Merlot især stor i Hawke’s Bay, der ligger midt på den østlige side af Nordøen. Herfra kommer en række gode rødvine med Merlot-blandinger, der ifølge kendere minder meget om nogle af de bedste Bordeaux-vine.

Sydafrikanske Merlot-vine har oftest en mere chokolade-agtig smag, som i øvrigt også kendes fra enkelte Californiske Merlot-vine. Her dyrkes Merlot især i de køligere vinområder Paarl og Stellenbosch. Endelig kan du også finde Merlot i så ukendte lande som Indien, Japan og Kina, hvor der også produceres vin.

Merlot-varianter

Der findes nogle få Merlot-varianter, der dog sjældent bruges til vinproduktion. En af de eneste, som bruges til vin, er Merlot Blanc, der blev opdaget i 1891. Det er en grøn drue, der er skabt via en krydsning med Folle Blanche-druen. Der findes også en grøn mutant af Merlot, der dog så vidt vides ikke bruges til vinproduktion.

De rosé-farvede vine White Merlot er ikke en egentlig Merlot-variant. Den fremstilles på samme måde som White Zinfandel, hvor skinnet fra druerne fjernes meget hurtigt, efter de er blevet knust.

Smag og aroma i Merlot-vine

Merlot giver som allerede nævnt oftest afrundede, bløde, fløjlsagtige vine med blomme- eller bæragtige smagsnuancer. Selv om den modner hurtigere end halvbroderen Cabernet Sauvignon, tåler den bedre langtidslagring – endda med rigtig positive resultater.

Duftmæssigt møder du oftest bærdufte af brombær, blåbær og solbær, ligesom lakrids- og kaffearomaer kan opleves i de lidt dyrere Merlot-vine. De allerbedste Merlot’er udmærker sig ved en tydelig duft af trøfler, sådan som det f.eks. er tilfældet med de allerbedste Bordeaux-vine.

Merlot-vin til maden

Merlot er god til mørke fjerkræretter, der oftest er forholdsvis kraftige og fede, samt til kødretter med rødt kød. Endvidere er en elegant Bordeaux-vin med Merlot god til lyst kalve- og lammekød.

De mere krydrede Merlot-vine kan med fordel bruges til græsk, mellemøstlig og anden krydret mad, hvis der er fokus på kanel, nelliker og spidskommen i rettens udbud af krydderier. Merlot-vinen egner sig også til mere hotte retter med moderat indhold af chili og andre stærke krydderier.

Rene Merlot-vine, og blandingsvine hvor Merlot-druen er den fremherskende vin i blandingen, egner sig også godt til f.eks. buffet – og er i øvrigt altid det sikre valg inden for rødvin, hvis du er i selskab med folk, der ikke er de store vindrikkere.

Få en Merlot-oplevelse i verdensklasse hos Kjær & Sommerfeldt

Som du kan se, er Merlot i dag en lige så international drue som halvbroderen Cabernet Sauvignon. Og fordi Merlot-druen er så god til at tage smag af det terroir, som den er dyrket i, betyder det, at du kan få mange forskelligartede Merlot-oplevelser, alt efter hvorfra i verden du vælger din vin.

Så tag turen tilbage til toppen af siden og gå på opdagelse i de mange spændende Merlot-vine, som vi har samlet fra nogle af de bedste producenter i verden. Du bliver bestemt ikke skuffet, uanset hvilke af vores Merlot-vine, som du vælger.

Har du spørgsmål om Merlot eller andre vine, så slå vejen forbi vores Youtube-kanal Passion for Vin, hvor vores vineksperter svarer på nogle af de mest almindelige spørgsmål om vin. Du kan med fordel også besøge vores blog, hvor vi løbende kommer med vin-nyheder – både vores egne og dem ude fra den store vinverden.

Kunne du tænke dig, at smage en af de virkelig gode og langtidslagrede Merlot-vine fra vores egen vinkælder, så hold øje med vores arrangementskalender. Fra tid til anden åbner vi en af de flasker, som vi har haft på lager i flere årtier.