Fransk vin
Med ganske få undtagelser er Frankrig som vinland forbillede for alle verdens øvrige vinproducerende nationer og regioner, og er således det naturlige udgangspunkt for de forskellige stilarter man finder rundt omkring i verdens vine.
Prestigefyldte vinområder - såsom Bourgogne, Bordeaux, Rhône og Champagne – er ikke til at komme udenom, hvis man har passion for vin. Men også Loire og Alsace har igennem årtier været blandt danskernes foretrukne vinregioner, navnlig når der skal vælges hvidvine. Sidst, men ikke mindst, har vi igennem de senere år opbygget en nærmest uslukkelig tørst efter rosé – navnlig den der kommer fra Provence.
Med en fransk vin fra Kjær & Sommerfeldt er du sikker på, at få en nøje udvalgt vin, som gør lykke til enhver anledning.

Fransk vin
Med ganske få undtagelser er Frankrig som vinland forbillede for alle verdens øvrige vinproducerende nationer og regioner, og er således det naturlige udgangspunkt for de forskellige stilarter man finder rundt omkring i verdens vine.
Prestigefyldte vinområder - såsom Bourgogne, Bordeaux, Rhône og Champagne – er ikke til at komme udenom, hvis man har passion for vin. Men også Loire og Alsace har igennem årtier været blandt danskernes foretrukne vinregioner, navnlig når der skal vælges hvidvine. Sidst, men ikke mindst, har vi igennem de senere år opbygget en nærmest uslukkelig tørst efter rosé – navnlig den der kommer fra Provence.
Med en fransk vin fra Kjær & Sommerfeldt er du sikker på, at få en nøje udvalgt vin, som gør lykke til enhver anledning.
Bestem selv et prisinterval
(0)
(0)
Gentil 2021
Elegant, harmonisk og tør hvidvin med frugtbouquet af ferskner og citrus og en dejlig forfriskende smag. Smuk blanding af Alsaces klassiske druer.
Læs mereRiesling - Rayon de Lune 2019
Fantastisk frisk Riesling fra Alsace med delikate frugtnoter af citrus og grape og en velstruktureret tør smag.
Riesling - Classic 2022
Frisk, sprød og aristokratisk Riesling med den klassiske bouquet af grønne æbler, ferskner og citrus. Smagen er dejlig sprød og forfriskende.
Læs mereLow Intervention No. 2 - Liberated from alcohol 2020
Økologisk alkoholfri hvidvin fra skønne Alsace. No 2. emmer af tropiske frugter og urter. Vinen er særdeles egnet til mad.
Læs merePinot Blanc - Cuvée les Amours 2022
Klar og forfriskende Pinot Blanc. Frugtagtig bouquet af citrus og hyldebærblomster samt en sprød og tør smag med finesse og blødhed.
Læs mereRiesling - Classic 2019
Frisk og frugtagtig gylden Riesling med velstruktureret, tør smag og delikate frugtnoter af citrus og grape.
Riesling - Grossi Laüe 2012
Riesling Grossi Laüe besidder en sjælden dybde, kompleksitet og vedvarende mineralitet, der går eminent godt i spænd med den rene og præcise Riesling-frugt.
Læs merePinot Noir- Grossi Laüe 2014
Smuk Pinot Noir efter burgundisk forbillede, der byder på syrlige kirsebær og ribs, med underliggende ristede toner fra opholdet i egefade, holdt stramt på plads af vitale og ranke tanniner.
Læs mereGewürztraminer - Grossi Laüe 2012
Kompleks og koncentreret, med en næsten olieret viskositet, og florale duftnoter af hvide roser og jasmin samt eksotiske frugter som ananas, mango og passionsfrugt.
Læs mereFramboise Eau De Vie
Hugel's Framboise Eau de Vie er en Alsace-specialitet. Den elegante avec byder på noter af frisk stenfrugt, pærer og naturligvis masser af hindbær.
Læs mereRiesling - Estate 2018
Klassisk tør Alsace-Riesling med dejlig og sikker struktur, og en frisk og ungdommelig bouquet af grønne æbler, citrus og grapefrugt. Smagen er ren og tør. Umiskendelig Riesling.
Læs mereCrémant d'Alsace, Brut Nature 2020
En helt forrygende og knastør Crémant, der føles cremet i munden. Eftersmagen har lette, toastede noter og modne toner af æble/pære og en pirrende tør afslutning.
Læs mereRiesling - Classic - Halvflaske 2019
Frisk og frugtagtig gylden Riesling med velstruktureret, tør smag og delikate frugtnoter af citrus og grape.
Muscat - Classic 2021
Krystalklar, tør og ren vin med floral og frugtrig bouquet og en vibrerende finish. Forfriskende, fyldig og på alle måder skøn smagsoplevelse.
Læs mereCrémant d'Alsace - Brut Heritage
Sprød, frisk og livlig økologisk Crémant d'Alsace med fin mousse. En ideel ledsager i alle situationer, der kalder på Champagne.
Læs merePinot Gris - Classic 2020
Fremragende, tør, fyldig og blød Pinot Gris med fine krydrede nuancer og en dejlig bouquet af abrikoser og tørrede frugter.
Læs merePinot Gris - Grossi Laüe 2013
Dyb og koncentreret, med mange smagsmæssige lag og indtryk, foruden en ganske lang finish. En i alle henseender exceptionel vin.
Læs mereGewürztraminer - Classic - Halvflaske 2018
Fantastisk velduftende af friskklippede roser og med en indsmigrende blød og forfriskende tør smag. Eksotisk, lidt heftig og utroligt raffineret hvidvin.
Læs mereGewürztraminer - Classic 2018
Fantastisk velduftende af friskklippede roser og med en indsmigrende blød og forfriskende tør smag. Eksotisk, lidt heftig og utroligt raffineret hvidvin.
Læs mereGewürztraminer - Rayon de Lune 2019
Karakterfuld, let krydret, hvidvin fra Alsace. Overdådig og sprælsk bouquet med tydelige spor af syrener og blid, fyldig smag med en aromatisk perlerække af frugter.
Læs mereOm fransk vin
Hen over de seneste 10 år er der sket et skifte i danskernes valg af vin. Det har fået andre franske vine og vinhuse frem i rampelyset end dem, der tidligere var stjernerne. Se vores udvalg af både ”nye” og ”gamle” franske vine, og læs mere om fransk vin i dag efter produktoversigten.
I forhold til for 10 år siden har danskernes smag for vin ændret sig. I dag vælger vi i stigende grad hvidvin frem for rødvin. Og de rødvine vi vælger, har et mindre indhold af tanniner og lavere alkoholstyrke end tidligere. Det har gjort franske vine på druer som Chardonnay, Sauvignon Blanc og Pinot Noir mere populære end nogensinde.
Skiftet skyldes nok især det nye nordiske køkkens indtog på den gastronomiske scene, ligesom danskerne i stigende grad har taget ”Better for you”-bevægelsens mantra til sig om at kunne nyde en god vin i hverdagen uden at få gener af det næste dag.
Samtidig kæmper stort set alle de franske vindistrikter med følgerne af klimaforandringerne. De har medført, at varmen kommer tidligere, så vinstokkens saftspænding og dermed knopdannelse begynder, mens der stadig er risiko for nattefrost. Selv få timers frost kan være – og har været – fatalt for vinhøsten.
Det har medført voldsomt pres på priserne i distrikter som især Champagne, Bourgogne og Loire, netop fordi nattefrosten spændte ben for høsten. Begge dele har ført til en ændring i fransk vin, som vi stille og roligt vil se mere og mere til fremover.
Nye generationer – nye vine
For fransk vin er bundet op af gamle regelsæt og traditioner. Derfor virker franske vinproducenter ikke umiddelbart så omstillingsparate i forhold til de tendenser, vi ser i vinmarkedet herhjemme.
Men i takt med at nye generationer tager over, sker der et skift – et skift der på mange måder er mere drastisk end tidligere.
For vinproduktion er ikke længere noget, der nødvendigvis går i arv fra far til søn. I dag kan du uddanne dig til vinproducent. Det har både givet en mere åben og knapt så traditionsbundet tilgang til vinproduktion, ligesom de nye vinproducenter også har større viden om både kommunikation og markedsføring.
Derfor sker der store forandringer i både dyrkningen på markerne og et redesign af både vinen inden i og etiketterne uden på flaskerne, når de nye generationer tager over.
Så alt i alt er der flere ”vilde unge” og ”hipsterproducenter” i det franske vinlandskab end nogen sinde før. Derfor er der lagt op til et stilskifte, som vi virkelig kommer til at mærke – og som vil give os vine, der passer meget bedre til den nye, danske smag.
Nye franske tendenser
Med klimaforandringerne som den kedelige påmindelse er bæredygtighed kommet mere i fokus end nogensinde hos alle de franske vinproducenter. Det er simpelthen en nødvendighed.
Det giver sig udslag i et fravalg af pesticider og måske overgang til økologiske dyrkningsformer hos de mere traditionelle producenter, mens de mere radikale vinproducenter går over til biodynamisk produktion, og de mere hipsteragtige slår sig på udelukkende at producere naturvin.
Det giver helt nye vinoplevelser – og helt nye vine at forholde sig til.
Spændende nybrud i fransk vinproduktion
Hos Kjær & Sommerfeldt er vi kendt for at have en sikker finger på pulsen, når det gælder danskernes smag for vin. Det skyldes især, at vi leverer vin til en række af de mest kendte både Michelin-udmærkede og anmelderroste restauranter i landet.
Derfor finder vi løbende nye, spændende, franske vinproducenter, som kan levere de vine, som danskerne efterspørger. Blandt nogle af de spændende, franske nybrud er f.eks.:
• Charles Frey – er en af pionererne inden for biodynamisk vindyrkning i Alsace. Her har tredje generation siden 2003 lagt produktionen over i mere bæredygtige og biodynamiske rammer. Samtidig har der været fokus på at udvikle vine med en mere ren, elegant og kølig stil. Den rammer perfekt ind i den nye nordisk inspirerede vinsmag, som danskerne værdsætter i dag.
• Champagne Chavost – rykker godt og grundigt ved den traditionelle champagne ved at udlade at tilsætte sulfitter – og helst uden at tilsætte noget som helst. End ikke sukker i dosagen. Den nye stil giver den samme, velkendte renhed af frugten og har tilført en sprød og elegant afslutning på smagen.
• Thierry Fournier – skaber bæredygtige champagner med stor passion. Her anvendes der ståltanke til vinificeringen, udelukkende naturlig gær til den første gæring, og brugen af sulfitter er på et absolut minimum. Det giver samme renhed i smagen, som vi kender fra de klassiske champagner og en sprød elegance på smagen til sidst, som gør vinen perfekt til både det nordiske køkken, sushi, østers og skaldyr. Fremtiden tilhører ubetinget små Champagneproducenter som Thierry Fournier.
• Château Moncets & Chambrun – er et af de vinhuse, som fører an i revitaliseringen af Bordeaux. Her er varmen imod dem, som gerne vil lave lettere, mindre tanninholdige vine med lavere alkoholprocenter. Men ved at flytte høsttidspunktet, ikke ekstrahere i samme grad under vinifikationen gør de op med de gængse normer. Desuden har overvågning af markerne under det nye ejerskab hos Moncets-Chambrun skabt en mere bæredygtig, økologisk vinproduktion med et absolut minimalt forbrug af svovl, kobber og andre af de traditionelle tilsætningsstoffer.
• Les Equilibristes – er et producentkollektiv, som strækker sig over flere klassiske, franske vinregioner. Hvert enkelt vinhus fokuserer på at skabe vine, der er tro mod både terroir, lokale, mindre kendte druer og bæredygtige principper. Kollektivets navn betyder ”balancekunstner”, og det hentyder til balancen mellem de tre søjler, som kollektivet er bygget op omkring. De økologiske og biodynamiske principper er i centrum, og vinen, der kommer fra kollektivets deltagere, overrasker konstant, netop fordi du kan smage passionen og det enkelte terroir i hver eneste vin.
Rosés popularitet er kun lige begyndt
Rosévine er en vintrend fra det franske, som har vokset sig kæmpestor de seneste 4-5 år – og som vi slet ikke har set toppen af endnu. Det er en evig populær sommervin, som lidt lige som stenbiderrogn er et absolut must, når den er i sæson. For rosé er bedst, når den drikkes ung – og helst inden for de første 2-3 år.
Den moderne rosé-tradition stammer fra Provence. Farven en lys og elegant – såkaldt Provence-farvet – restsukkerprocenten er lav, smagen er sommerlig med nuancer af bær, og alkoholprocenten ligger omkring de 12 %.
Her har vi været så heldige hos Kjær & Sommerfeldt at have agenturerne på guldvindende producenter som Château d’Esclans og La Petite Laurette, som år efter år har slået alle slagsrekorder – og høster flere medaljer af ædelmetal.
Traditionel fransk vin er stadig populært
Men selvom fransk vin ændrer sig meget i netop disse år, er efterspørgslen stadig stor på de klassiske franske vine fra Bordeaux, Bourgogne, Rhône og Loire. For alle de kendte, franske vine er stadig det sikre valg til de mere klassiske madretter.
Derfor finder du naturligvis stadig et bredt udvalg af alle de klassiske, franske vin i vores sortiment.
Køb fransk vin hos Kjær & Sommerfeldt
Hos Kjær & Sommerfeldt finder du hele spektret af både de nye, fremadstormende, franske vine, som passer til det nyt nordiske køkken og alle de klassiske, franske vine, som er så fortrinlige til det mere klassiske køkken. Vi har et bredt udvalg både af franske rødvine og franske hvidvine.
Så rul op til produktoversigten, se det store, spændende og vidtfavnende udvalg, og bestil hjem med levering med fragtmanden allerede i morgen, hvis du bestiller online inden kl. 13.
Vil du gerne smage på vinen, før du køber, kan du med fordel lægge vejen forbi vores vinbar i butikken på Gl. Mønt i København. Og kan du ikke vente på fragtmanden, kan du afhente din bestilling i enten butikkerne i Aarhus eller København. Eller afhente vinen på vores lager i Odense.