Hvidvin
Vi har haft høje standarder siden 1875, så med en hvidvin fra Kjær & Sommerfeldt er du altid sikker på, at den er nøje udvalgt og kvaliteten er i top.

Hvidvin
Vi har haft høje standarder siden 1875, så med en hvidvin fra Kjær & Sommerfeldt er du altid sikker på, at den er nøje udvalgt og kvaliteten er i top.
Bestem selv et prisinterval
(7)
(3)
Sancerre - Les Chasseignes 2023
Forrygende enkelmarks vin lavet efter biodynamiske foreskrifter. Les Chasseignes byder på et væld af tropiske noter og en dejlig frisk mineralitet.
Læs mereMâcon Lugny - Bouchet 2023
Mâcon Lugny er en charmerende Chardonnay i en stil, der er både frisk, rund og cremet. En blød, frugtrig hvidvin, der er lige til at forelske sig i.
Læs mereFør 233 kr.
Muscadet - La Grand Piéce 2023
En af Stéphanes topvine og ganske enkelt en af de bedste vine i området. Denne økologiske hvidvin er blød, letløbende og understøttet af en fantastisk syre og mineralitet.
Læs merePouilly-Fumé - Premier Millésimé 2022
Fænomenal Pouilly-Fumé fra øverste hylde med utrolig smagsrigdom. Velstruktureret, afbalanceret med flot fyldig krop, kompleks mineralitet og en dejlig vedvarende finish.
Læs mereFør 344 kr.
Chardonnay - Kjær & Sommerfeldt Edition 2023
Med K&S Limited Edition Chardonnay får du stor klassisk Chardonnay fra sublime Au Bon Climat – en vin der stilmæssigt forener Californien med Bourgogne. Au Bon Climat henter inspiration fra de bedste Bourgogne-producenter og skaber denne vin eksklusivt til Kjær & Sommerfeldt med druer fra nogle af områdets bedste marker.
Læs mereFør 353 kr.
Blanco Joven 2023
Stor hvidvin med kant, personlighed og karakter langt over sit prisniveau. Utrolig kompleks aroma, en cremet struktur og frisk koldklima-syre med stor mineralitet.
Læs mereChardonnay 446 2021
Herlig, halvfyldig hvidvin med en let cremet smag, flotte nuancer af ferskner, kokos og vanille med forfriskende aromaer af æbler, abrikoser og ananas.
Læs mereChablis 2023
Hvidvin i smuk, lys, lidt gylden forklædning. En mundrensende, mineralsk, klar, en smule skarp og meget frisk hvidvin. Et dejligt match til østers og salte oste.
Læs mereFør 299 kr.
Chablis 2023
Smuk, klassisk Chablis med noter af modne, gule frugter. Smagen har en pæn tyngde, men den underliggende mineralske friskhed giver retning og længde.
Læs mereFør 353 kr.
Bourgogne Blanc - Couvent des Jacobins 2023
Elegant og afstemt vin med fin frugt, friskhed og flot struktur. Skønne frugtnoter af fersken, pære og grapefrugt, som udvikler sig til florale noter med et pikant vanille-præg.
Læs mereBlanc - Brisat 2022
Terroir Sense Fronteres skabte Tatjana og Dominik for at vise det køligere udtryk, man har i Montsant, der omkranser Priorat.
Læs merePouilly-Fumé - Fines Caillottes 2024
Smuk, fyldig og halvtør Pouilly-Fumé med toner af fersken, mango og abrikos. Elegant balance mellem frugtsyre og frugt.
Læs mereRiesling - Estate 2020
Klassisk tør Alsace-Riesling med dejlig og sikker struktur, og en frisk og ungdommelig bouquet af grønne æbler, citrus og grapefrugt. Smagen er ren og tør. Umiskendelig Riesling.
Læs mereFør 302 kr.
Riesling - Kreuzberg - Erste Lage - Trocken 2021
Tør og rank med frisk frugtsyre. I både duft og smag synes hele citrusfamilien at være samlet; citron, lime, kumquat og appelsin, men også fersken og grønne urter er med til at fuldende billedet.
Læs merePetit Chablis 2023
Ligefrem, indbydende og harmonisk vin med en flot og stringent mineralitet, der gør vinen til et perfekt match til al slags fisk og skaldyr.
Læs mereSancerre - La Merisière 2023
Flot, tør, frisk og fyldig med fine nuancer af pære og grønne æbler. Klassisk Sancerre-bouquet af citrusfrugter som fersken og mango.
Læs mereMâcon-Villages - Grange Magnien 2024
Frisk, let og sprød Mâcon med henrivende noter af citron, gule æbler med et subtilt tropisk-præg. En hvidvin, der gør sig glimrende i selskab med alt godt fra havet, men er også oplagt som det spontane glas uden mad.
Læs mereTerroir Històric Blanc 2023
Terroir Historic-vinene blev skabt med 2015-årgangen og giver et billede af Priorat som helhed og lettere indgang til de fantastiske vine fra Terroir al Limit.
Læs mereFør 299 kr.
Coteaux Bourguignons Blanc 2024
Elegant og sprød Bourgogne-vin med flotte citrusstrejf og forfriskende syre. Let og fyldig med den skønneste smag af æbler. En sand crowdpleaser, der er perfekt til fisk og skaldyr.
Læs mereEtna Bianco 2023
Fremragende klassisk hvidvin fra Etna pakket med knitrende mineralitet og en fantastisk friskhed.
Hvidvin har altid levet lidt i skyggen af rødvin. Traditionelt bruges den mest til forretter, fiskeretter og desserter, samt til velkomstdrinks eller til en hyggestund, mens rødvinen har fået lov at akkompagnere de tunge hovedretter med mørkt kød.
Men faktisk kan du få hvidvine, der kan gå til al slags mad eller som kan gå til retter, du aldrig kommer til at servere en rødvin til. Så på mange måder er det hvidvinen, der fuldender cirklen og lukker hullerne, når du skal komplementere din vinsamling.
Historien om hvidvin
Vindyrkning og civilisation har altid været tæt forbundet. De første vine menes at være dyrket i Kina eller Iran for mellem 7.500 og 6.000 år siden. Der er også gjort flere fund af potteskår og krukker, hvor der er fundet spor af vin i udgravninger fra Mellemøsten og Armenien fra omkring 4.000 år før hvor tidsregnings begyndelse.
De første vine formodes dog at have været røde. Hvidvin kom først til senere og sandsynligvis først omkring 1000 til 500 år før Kristi fødsel. Her kunne velhavende romere imponere deres gæster med denne klare og meget anderledes udseende vin.
Både rød- og hvidvinen fulgte med romerne ud i resten af Europa og specielt de grønne druer til hvidvin blev populære i de allernordligste provinser i det store Romerrige – det som i dag er Nordfrankrig og Tyskland. Her var jordbunden særlig fordelagtig for smagen af de grønne druer og den hvidvin, de resulterede i. Herfra lagde de grønne druer senere grundlaget for Champagnen og alle de andre mousserende vine, der er så populære i dag.
De grønne druer tog også turen med ud til de nye verdener og dyrkes derfor i dag over hele verden. Her byder især USA, Australien og Sydafrika på spændende hvidvine, som du også kan finde på hylderne her hos Kjær og Sommerfeldt.
Druerne til hvidvin
Produktionen af hvidvin adskiller sig ved, at drueskallerne for det meste fjernes, før vinen sættes til gæring. Derudover foregår gæringen oftest ved lav temperatur for at trække processen ud, og dermed give hvidvinen så mange nuancer som muligt.
Den samme druesort kan give meget forskellig hvidvin, alt efter hvor den er dyrket. For druerne tager som regel smag efter den jord og det klima, de har vokset i. Det betyder, at den samme druetype kan give en let og frugtagtig vin et sted og en mere sødmefyldt og krydret hvidvin et andet. Typisk vil den færdige vin være mere tør, hvis druerne har vokset i et køligt klima, mens hvidvinen bliver mere sødmefuld, hvis druerne er dyrket i et varmere og mere solrigt klima.
Chardonnay
Når talen falder på hvidvin, tænker de fleste nok først på Chardonnay. Det er den mest kendte hvidvinsdrue og nok også den mest dyrkede grønne drue til hvidvin overhovedet. Druen indgår i de mere fyldige hvidvine og anvendes også i Champagne og mange andre mousserende vin.
Det er hoveddruen i en lang række franske hvidvine fra især Bourgogne. Her smager vinene i retning af kvæde og stjernefrugt, hvilket også er de fremtrædende smagsnoter i vine fra det nordlige Italien, New Zealand, Oregon i USA og de kystnære vindistrikter i Chile.
Men når det kommer til de californiske Chardonnay, kommer der noget mere ananas- og æbleagtigt over smagen. Det gælder også vinene fra Argentina, det sydlige Australien, det sydlige Italien, Sydafrika og andre steder, hvor druen har fået varme.
Det som nok især har gjort druen populær, er, at den går godt til alt lige fra fisk over fjerkræ, og også passer godt til oste og krydret mad. Det gør den meget anvendelig.
Sauvignon Blanc
En anden populær hvidvinsdrue er Sauvignon Blanc. Den bruges til mellemfyldige hvidvine og indgår i mange af hvidvinene fra Loire-dalen i Frankrig. Her er Lime-frugt den mest fremtrædende smagsnote. Kommer vi til den noget varmere californiske nordkyst drejer smagen mere over i retning af ferskner, mens den slår helt over i en passionsfrugtsagtig nuance i New Zealandske hvidvine.
Sauvignon Blanc kendes også under navnet Fumé Blanc. Det betegner en særlig lagret variant af druen, der har en mere cremet smag og konsistens. Metoden blev ”opfundet” af Robert Mondavi i 1970’erne, hvor den blev brugt som en markedsføringsgimmick for hans vinhus.
Disse vine drikkes helst ung og er meget velegnet til retter med fisk og skaldyr.
Pinot Gris
Den tredjemest kendte drue til hvidvin er Pinot Gris, som er det franske navn for den drue, som italienerne kalder for Pinot Grigio. Druen var også tidligere kendt under navnet Tokay d'Alsace. Den bruges til mellemfyldige hvidvine og anvendes også til en række rosévine.
Smagsnoterne strækker sig fra det citronagtige over lemon og til fersken og nektarin. Her er de mere søde og frugtagtige smage mest fremtrædende i hvidvine fra Alsace, mens de amerikanske og australske vinene har en lidt mere tør smag, men stadig med tydelig frugtagtighed.
Vælger du i stedet en hvidvin af den italienske Pinot Grigio, får du en mere mineralagtig og tør, saltholdig smag med tydelige noter af citrus, især fra de Norditalienske vindistrikter.
Mange andre druesorter til hvidvin
Derudover findes der et hav af andre druesorter, som anvendes til hvidvin. For eksempel Gewürztraminer, Chenin Blanc og Riesling, der oftest anvendes i de såkaldte aromatiske hvidvine. De er kendetegnet ved en mere parfumeret og frugtsød aroma, og kan fås i både tørre og mere sødmefulde smagsnuancer.
De er særligt velegnede til asiatiske, indiske og andre meget krydrede retter, fordi de går godt til med de sursøde og krydrede smage, som disse retter oftest har.
Hvor længe kan hvidvin ligge?
Hvidvin skal helst drikkes helt ung uden den store lagring. Selvfølgelig findes der undtagelser fra denne regel, ikke mindst når det gælder hvidvin med et højt sukkerindhold. Men de fleste hvidvine gør sig bedst i deres helt unge år og skal derfor helst ikke ligge for længe, før du nyder dem.
Find den rigtige hvidvin til dig
Nu er du klar til at rulle op til toppen af siden og gå i gang med din jordomrejse til de mange skønne hvidvine fra hele verden, som vi har på hylderne hos Kjær og Sommerfeldt. Her finder hvidvine til alle anledninger, til alle former for mad og til en hyggelig stund i gode venners selskab.
Vi har det hele og giver dig gerne gode råd og ideer til, hvilken hvidvin der er den mest ideelle til dig og det, du skal bruge hvidvinen til.
Velkommen til.




















