Toscana har spillet en centralrolle inden for kultur og politik lige siden oldtiden. Dengang var Toscana kendt som Etrurien og hjemstedet for Etruskerne, som både teknologisk og kulturelt var deres naboer overlegne.
Vinens historien i Toscana
Allerede dengang var området kendt for deres vindyrkning og op gennem middelalderen blomstrede denne videre på trods adskillige borgerkrige og andre uroligheder. I århundrederne som fulgte, blev vindyrkningen overtaget af adlen, der oftest overlod både dyrkning og produktion til en forpagter.
Dette ejerskab blev afskaffet i kølvandet på dannelsen af den italienske republik i efterkrigstiden efter Anden Verdenskrig. Det fik kvaliteten af vinen til at styrtdykke, og i flere årtier lå produktionen på det nærmeste brak.
Men det fik de såkaldte Supertoscanere lavet godt og grundigt om på. Det var en modreaktion mod den dårlige toskanske vin, der opstod i løbet af 1970’erne. Her var toskanske vine blevet nedklassificeret til Vino da Tavola, som er det absolut laveste trin på den italienske rangstige inden for vin. End ikke de regionale krav var det muligt for områdets vin at leve op til.
Supertoscanerne var et kombineret mediestunt og samtidig oprustning inden for vinproduktionen. Den blev igangsat af de nye ejere af de tidligere tiders store vingodser. Disse var oftest rigmænd, som kom fra andre egne af Italien eller fra udlandet. De havde opkøbt de gamle godser for en slik, og nu ville de så gerne slå et slag for den vin, som de producerede.
Til disse vine blev der oftest anvendt franske druesorter som Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc og Merlot i stedet for de lokale sorter. Tiltaget virkede i medierne og op gennem slutningen af 1970’erne og frem mod årtusindeskiftet satte de supertoscanske vine atter det tidligere så stolte vinområde på vinens verdenskort
Toskansk vin i dag
Men de lokale druesorter, som f.eks. områdets stolthed Sangiovese, var ikke glemt. Sideløbende med supertoscanerne blev gamle opskrifter på rene og blandingsvine med Sangiovese som det bærende element atter støvet af og ført up to date. Det skete for f.eks. Chianti og Brunello, der i dag er væsentligt mere populære end de supertoscanske vine, som stadig produceres
I dag er Toscana den tredjestørste vinproducerende region i Italien, kun overgået af Piemonte og Veneto. Kvaliteten er igen i top. Det samme er efterspørgslen og dermed følger også prisen med op. Samtidig sker der en masse spændende nytænkning i toskansk vin, i takt med at en ny generation af vinmagere tager over efter dem, der fik vendt toskansk vins nedtur for efterhånden 40 år siden.
Chianti – en toskansk succes med 200 års historie
Er der en toskansk vin, der i dag er populær som nogen, er det Chianti. Den blev kendt herhjemme op gennem 1970’erne og 1980’erne på grund af sin bastbeklædte flaske. Bastbeklædningen kaldes ”fiasco” til stor morskab for os danskere.
Bastbeklædningen er ikke kun til pynt, men er beregnet på at køle vinen i flasken ned med. Det foregår ved, at flasken med bastskørt og det hele dyppes i en spand kold vand. Vandet opsuges i basten, der så holder flasken nedkølet, når denne tages op fra vandet igen.
Men faktisk kom Chianti til verden helt tilbage i starten af 1800-tallet som en hemmelig opskrift på drikkevenlig, ung vin fra Toscana. Dengang blev vinen produceret som en blandingsvin med Sangiovese som den største komponent, blandet med druesorterne Malcasia del Chianti og Canaiolo. Sidstnævnte for at blødgøre den unge vin og gøre den mere drikkelig.